Hos ClausSloth tilbyder vi et stort udbud af hold, hvor vores dygtige personlige trænere sikrer, at du opnår resultater, bliver motiveret og går fra din holdtime med højt humør og god energi i kroppen.

Small Group-holdtræning – skab resultater sammen

Velkommen til vores Small Group-holdtræning. Vores effektive holdtræningskoncept er designet til at kombinere det bedste fra personlig træning og holdtræning, så du opnår resultater i fællesskab med andre. På vores hold er der typisk 8-12 deltagere.

Vores holdsale er indrettet som små træningscentre med hvert sit tema, så vores personlige træner kan give jer den bedst mulige træningsoplevelse og resultater tilpasset til dig.

Fordele ved Small Group-holdtræning:

  1. Vores trænere tilpasser træningsøvelserne ud fra tema og gruppen med mulighed for individuel tilpasning til ens mål og fysiske evner. Den personlige træner giver løbende feedback og justeringer for at maksimere træningsudbyttet.
  2. Træn sammen med ligesindede og find motivation i fællesskabet. Det er en fantastisk måde at dele din træningsrejse med andre.
  3. Vores hold spænder over en bred vifte af træningsformer, herunder styrke, kondition, coretræning og mere, så du kan finde en træningsstil, der passer til dig.
  4. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan vores trænere tilpasse træningsøvelserne for at imødekomme dit niveau og dine mål.

Vores Small Group-holdtræning er en fantastisk måde at opnå dine træningsmål, forbedre din sundhed og skabe nye venskaber på. Gør træning sjov og effektiv ved at deltage i vores små grupper. Du kan læse mere om vores forskellige holdtyper her:

Vores cirkeltræning foregår på hold fra 12-16 deltagere. Vores personlige trænere vil gå iblandt jer og motivere og vejlede jer igennem en sjov holdtræning med fokus på fællesskab og højt humør. Det primære fokus i træningen vil være på forbedring af styrke og kondition. Vores cirkeltræning er tilgængelig for alle medlemmer uanset medlemskab.

Ugeplan for vores hold i vores center

Munkebjerg Parkse holdplan
Pakhusgårdense holdplan

Holdtyper

Klik på en overskrift for at læse mere om holdet.

Vores Small Group-holdtræning med 8-12 deltagere

Styrk din krop og bliv stærk til en aktiv hverdag. I Train – Power arbejder vi med styrketræning, som vil forbedre din kropsstyrke og udholdenhed. Til træningen vil vi komme hele kroppen igennem, så du får størst udbytte. Jeres træner vil sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende.

Effektiv konditionstræning på en ny og funktionel måde, så træningen bliver sjov og varierende. Du vil opleve en træning, hvor både din kondition og din styrke forbedres. Den personlige træner vil tilpasse øvelserne, så alle kan være med og sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt.

Styrk din corestabilitet og kropskontrol og skab et stærkt fundament. I Train – Core vil vi arbejde med øvelser, som styrker hele kroppen men med fokus på at styrke kropsstammen. Du vil opleve, at du bliver stærkere, får en bedre holdning og bliver mere smidig. Træningen vil være effektiv, inspirerende, motiverende og sjov.

På Train Mix kombinerer vi vores holdtyper Power, Core og Pulse, så du vil opleve en træning hvor hele kroppen styrkes.

Effektive øvelser til overkrop kombineret med coretræning. Arme, ryg, bryst og skulder er på menuen på dette hold kombineret med effektiv mavetræning. Den personlige træner vil sørge for at komme hele vejen rundt i træningen, og denne tilpasses, så du får maksimalt udbytte.

Kombination af effektive ben- og balleøvelser kombineret med coretræning. På vores hold har vi primært fokus på at få stærke og veltrænede ben og baller kombineret med coretræning, som styrker din kropsstramme. Den personlige træner vil sørge for at komme hele vejen rundt i træningen, og denne tilpasses, så du får maksimalt udbytte.

Kombination af HIIT-træning og målrettet træning af mavemuskulaturen. Der er ikke garanti for sixpack, men derimod er der garanteret effektiv træning af din mavemuskulatur kombineret med en effektiv og varieret cardiotræning, som primært vil foregå på vores cardioudstyr, såsom romaskiner, skimaskiner, løbebånd og airbikes samt forskellige højintensitets kropsøvelser.

Holdet hvor vi løfter tungere vægte, har højere puls, og træner teknisk sværere øvelser. Denne holdtype henvender sig til dig, som har trænet på vores hold i en længere periode og har styrken og konditionen til at løfte din træning til et nyt niveau. Train – Elite kan foregå i vores 3 forskellige zoner, Power, Pulse og Core. For at deltage skal du derfor ikke have nogen skavanker, der gør, at der skal tages særlige hensyn i træningen. Den personlige træner vil forberede en træning, som stiller større krav til dig og vil presse dig endnu mere, end du vil opleve på vores andre hold.

Coretræning hvor din kropsstramme styrkes og der samtidig arbejdes med foam roller og ballstiks for øge musklens elasticitet. Du vil opleve en følelse af at være godt udstrakt og smidig efterfølgende.

Få målt din fedtprocent og muskelmasse. Vi mødes ved vejningslokalet, hvor den personlige træner vil måle jer én ad gangen og gennemgå resultatskemaet med jer. Det er en god mulighed for at følge med i sine resultater og få gode råd og vejledning med på vejen.

Dette hold henvender sig til dig, som ønsker at styrke og træne dine muskler omkring skulder, nakke og øvre ryg. Vi vil arbejde med øvelser, du ikke så ofte møder på vores andre hold, som er målrettet de små muskler i skulderområdet. Du vil få inspiration og undervisning i at udføre øvelserne, så der opnås størst effekt og du selv kan udføre dem i din egen træning eller på jobbet.

Dette hold henvender sig til dig, som ønsker at styrke dine muskler omkring dine knæ og styrke din kropsstramme. Vi vil arbejde med øvelser, som har til hensigt til at skabe en bedre stabilitet og styrke omkring dine knæ, som også indbefatter øvelser for ankel, hofte og mave/ryg. Du vil få inspiration og undervisning i at udføre øvelserne, så der opnås størst effekt og du selv kan udføre dem i din egen træning.

Vores cirkeltræning, yoga og andre holdtyper med op til 16 deltagere

Styrketræning hvor hele kroppen styrkes og kondition forbedres. Jeres træner vil sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende. Fællesskab er vigtigt, og efter træning kan I sammen nyde frugt og friskbrygget kaffe i vores hyggelige lounge. Der vil være et stort fokus på at træningen tilpasses, så alle kan være med. På vores senior holdtræning er I op til 16 deltagere på holdet, og der er kun adgang for medlemmer med senior-medlemskab.

Effektiv styrketræning hvor hele kroppen styrkes og kondition forbedres. På vores cirkeltræning er I op til 16 deltagere på holdet. Jeres personlige træner vil sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende i fællesskab med de andre deltagere.

Holdet til dig som styrketræner på egen hånd og gerne vil lære at udføre øvelserne mest effektivt, få ny inspiration og gode råd og vejledning fra vores personlig træner. Der vil blive arbejdet med forskellige temaer fra gang til gang, som vil fremgå af holdbeskrivelsen. Der vil typisk blive arbejdet med øvelser for et område ad gangen. Undervisning kan foregå i centeret eller i en af vores holdsale. Det vil primært være undervisning i teknik og udførelse af øvelserne.

Yoga/flow i forskellige former med det primære mål at forene sindet med resten af kroppen og derved få en smidig krop i balance. Få et pusterum fra en travl hverdag og tank krop og sjæl op med ny energi.

Vi tilbyder løbende foredrag med vores dygtige trænere, som berører forskellige emner inden for sundhed, træning og motivation m.m. I booker jer via holdbooking i Trainsoft.

Information om holdtræning

Klik på en overskrift for at læse mere om emnet.

I Train Club er der inkluderet 2 timers Small Group-holdtræning pr. md. med mulighed for at tilkøbe ekstra holdtræning, derudover er der adgang til cirkeltræning og vores andre holdtyper. Du kan booke hold 14 dage frem i tiden.

I Train Gym er der inkluderet 4 timers Small Group-holdtræning pr. md. med mulighed for at tilkøbe ekstra holdtræning, derudover er der adgang til cirkeltræning og vores andre holdtyper. Du kan booke hold 14 dage frem i tiden.

I Train Together er der inkluderet 8 timers Small Group-holdtræning pr. md. med mulighed for at tilkøbe ekstra holdtræning, derudover er der adgang til cirkeltræning og vores andre holdtyper. Du kan booke hold 14 dage frem i tiden.

Train Unlimited giver fri adgang til Small Group-holdtræning samt adgang til cirkeltræning og vores andre holdtyper. Du kan booke hold 16 dage frem i tiden.

I Boot Camp-forløb er der inkluderet 6 timers Small Group-holdtræning pr. md. med mulighed for at tilkøbe ekstra holdtræning, derudover er der adgang til cirkeltræning og vores andre holdtyper. Du kan booke hold 14 dage frem i tiden.

Antal bookinger:

Small Group-holdtræning

  • Du kan maksimalt booke 2 timers hold om dagen
  • Du kan maksimalt booke op til 10 x 25 min. hold og 10 x 50 min. hold ad gangen op til 14-16 dage frem i tiden

Eksempel: Du booker 1 x 50 min. og 2 x 25 min. Small Group-holdtræning samme dag

Tilkøb holdtræning

Det kan koste penge at deltage på vores Small group-holdtræning, hvis du booker ud over det, som dit medlemskab giver adgang til. 25 min. hold koster fra kr. 35,- og 50 min. hold koster fra kr. 59,-

Antal bookinger for:

Vores cirkeltræning, yoga og andre holdtyper

  • Du kan maksimalt booke 1 hold om dagen
  • Du kan maksimalt booke op til 6 hold ad gangen op til 14-16 dage frem i tiden

Eksempel: Mandag booker du 1 x 50 min. cirkeltræning, tirsdag booker du 1 x 50 min. bliv god til styrketræning.

Antal bookinger på tværs af holdtyperne:

  • Du kan maksimalt booke 2 timers hold om dagen uanset holdtype
  • Du kan maksimalt have 16 timers aktive holdbookinger på samme tid
  • Du kan maksimalt booke 14-16 dage frem i tiden afhængigt af hvilket medlemskab du har

Eksempel: Du booker 1 x 50 min. Small Group-holdtræning og 1 x 50 min. cirkeltræning samme dag

Er du tvivl, er du altid vedkommen til at henvende dig i receptionen.

På vores Small Group-holdtræning er der maks. 12 og min. 4 deltagere.

På vores cirkeltræning er der maks. 16 og min. 4 deltagere.

Du kan tilmelde dig via vores web-app på https://claussloth.trainsoft.dk eller via linket i bunden af hjemmesiden. Hvis du har brug for hjælp, så er du altid velkommen til at kontakte receptionen eller sende os en mail, se kontakt

Ved udeblivelse fra træningen trækkes der en bøde på 50 kr.

Framelding til holdtræning eller cirkeltræning skal ske senest 8 timer før træningens start via web-appen.

For at benytte vores holdtræning kræves det, at man registrerer sit betalingskort.

Det er muligt, at et hold er fyldt, og du kan i sådan et tilfælde blive skrevet på venteliste. På ventelisten står du klar til at overtage en plads, hvis en af deltagerne melder fra.

Du kan blive rykket fra ventelisten og op på holdet frem til 3 timer før, at holdet starter.

Bliver du rykket op, modtager du en SMS-besked, hvis vi har dit mobilnummer korrekt registreret. Sørg derfor for, at dit mobilnummer er korrekt på din profil.

Bliver du rykket op som deltager indenfor 8 timer før holdets start, så gælder samme regler for framelding som ved almindelig deltagelse på holdet. Sørg derfor for at framelde dig ventelisten, hvis du ved, at du ikke kan komme – så undgår du bøder ved framelding.

Du kan framelde dig indtil 8 timer før, holdet starter.

Framelding mellem 8 og 3 timer før holdets start medfører en bøde svarende til udeblivelse (50 kr.) – men det åbner din plads på holdet, så andre kan komme til. Vær god ved dine holdbuddies og meld fra, hvis du ved, at du ikke kan komme; det koster det samme som at udeblive.

De sidste 3 timer op til et hold begynder, kan der ikke blive ændret på deltagerlisten, og du kan derfor ikke framelde dig holdet, uanset om du er på venteliste eller ej.

Ønsker du at få en påmindelse, inden de hold du har booket, så kan du på din profil vælge ”Modtag reminder-mails inden events”. Her kan du vælge hvor lang tid før holdene, at du ønsker at modtage en påmindelse; 1, 2, 12 eller 24 timer.

For at fremmøde dig på holdet, skal du checke ind på terminalen i receptionen. Her vises det på skærmen, hvilke hold du er fremmødt til ved indcheckning.

Er du ikke checket ind til holdet, bliver du markeret som udeblevet. Ved udeblivelse fra holdet trækkes der en bøde på 50 kr.

Hvis du stadig er på venteliste ved eventets start, så bliver du naturligvis ikke markeret som udeblevet og skal derfor ikke betale nogen bøde.

Hvis der er færre end 4 deltagere på et hold kl. 21.00 dagen før, vil det blive aflyst. Ved aflysning vil man få sendt mail og sms. Ved sygdom el.lign. forbeholder vi os retten til at aflyse planlagt holdtræning. Her vil der også blive sendt sms og mail ud.