Ledige stillinger

Ved Claussloth.dk har vi et fælles mål om, at hjælpe mennesker med at nå deres mål og vi søger pga. travlhed dygtige personlige trænere/ fysioterapeuter, som kan indgå i vores team. 

Synes du, at vores koncept lyder tiltalende, og kan du se dig selv arbejde hos os, så send os en ansøgning. 

Kort om Claussloth.dk 

Vi skiller os ud ved, at det ikke er medlemstallet, der bestemmer, om vi har succes, men resultaterne som vores medlemmer opnår ved deres træning. 

Alle vores medlemmer modtager personlig træning og løbende opfølgning på deres fremskridt, da vi ønsker, at træningen skal være resultatorienteret. Desuden tilbyder vi adskillige muligheder for træningsforløb, hold og behandlinger inden for massage og fysioterapi. 

Som personlig træner ved Claussloth.dk kommer du til at arbejde vores koncept, som du får grundig oplæring i. Du skal derfor brænde for at hjælpe og motivere dine klienter til at opnå ønskede resultater. Hos Claussloth.dk er det vores medlemmer, der er i fokus, og vi ønsker at alt lige fra omgivelser, træningsudstyr til trænere og receptionister skal afspejle topkvalitet og professionalisme, hvorfor det er vigtigt, du er engageret og seriøs i dit arbejde. 

Du skal derfor være parat til at arbejde på skæve tidspunkter, da det skal passe med dine klienters job og privatliv. Det er vigtigt at møde medlemmerne i øjenhøjde, og at du kan forstå deres behov.

Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, hvor vi dagligt sparrer med og udvikler hinandens kompetencer, da vi er mange med forskellige relevante uddannelser inden for idræt, fysioterapi, kiropraktik m.v. 

Vores krav til dig:

  • Du er uddannet eller er i gang med en uddannelse som personlig træner, fysioterapeut, kiropraktor eller lign.
  • Du arbejder ikke som personlig træner andre steder
  • Du er stabil og pligtopfyldende
  • Du er serviceminded, kundevenlig, smilende og imødekommende
  • Du skal brænde for ny viden inden for dit felt som personlig træner
  • Du skal selv styrketræne og være i form

Ansøgning samt CV med billede sendes til kontakt@claussloth.dk