Om Mig

Ja, jeg har sat mig det latterligt urealistiske mål at lande på Ryan Goslings krop. Figurativt, naturligvis – jeg er en gift mand. Det er ikke fordi jeg er nogen kæmpe fan af Ryan Gosling, på trods af hvor episk han var som ”Young Hercules” om søndage på Tv3+, for ca 15 år siden, da jeg var 13 og synes den slags serier var topmålet af underholdning.

Men han er relaterbar, han er et nemt ”benchmark” at sætte – alle folk ved hvem han er, og alle folk kan vel et eller andet sted blive enige om at han ikke ligner en der sidder og spiller videospil til sin Youtube-kanal og læser Film og Animation til hverdag. Det gør jeg til gengæld – og hvad værre er at jeg kan mærke at jeg ikke laver noget. Kender i det? Man er træt af at være træt – træt af at være mindre end det man gerne vil være. Puha.

Førbilleder

Regnskabet

Alle målinger er foretaget på Tanita MC-780

ArmstrækkereKonditest – 500m roningPlankeWall Sit Test
16/06/201619 stk.1 min. 47 sek.2 min. 9 sek.1 min. 7 sek.
02/04/20163 stk.2 min. 6 sek.1 min. 54 sek.1 min. 1 sek.
ÅrgangHøjde cm.Vægt kg.Fedt %Muskler kg.Bodyage alderTaljemål cm.Benmål Cm.Armmål Cm.Hoftemål Cm.Brystmål Cm.Øvre taljemål Cm.
16.06.201619871856918.4542780502793.59595
27.05.201619871857118.555.527815327959488
29.04.201619871857121.553.636855328949687
15.04.201619871857120.853.834885128949790
02.04.201619871857121.852.837885028959688

Resultatet

Så er det slut! Jeg trænede 10 uger hos Claussloth.dk, men hvad er der sket i de 10 uger? Det interessante og mest nærliggende ville måske være at kigge på nogle tal, noget statistik – sige at før kunne jeg X nu kan jeg Y. Men med mindre jeg skal ud at ro 500m i rimeligt tempo, måske i en flugt-situation a’la noget man kan se i Game of Thrones, så synes jeg det er mere vedkommende at kigge på indersiden af mig – eller spørge mig, hvordan jeg har det i stedet for at kigge på før/efter billeder og tal. Men lad os lige for god ordens skyld snakke krop og unåelige mål.

At nå Señor Ryan Gosling’s fysiske status var fra starten af det her projekt en umulighed. Jeg har ikke rigtigt lavet noget dagligt fysisk siden omkring år 2002, og ja det virker som om 2002 ikke var så længe siden. Alle hørte Rock your Body med Justin Timberlake og gik i grimt tøj fordi det var moderne. Ikke som idag, hvor det er en bevidst handling unge mennesker tager om at se dumme ud, for at være avant-garde snefug grundet manglende personlighed. Men det er et sidespor. 2002 er altså knapt 15 år siden efterhånden – og jeg er lige fyldt 29, så halvdelen af mit liv har jeg siddet og lavet ikke så meget. Jeg er selvfølgelig blevet dygtig til ting der har med produktion af A/V materiale at gøre, men jeg kunne sgu godt have klemt et par frie squats ind imellem redigering af materiale. Mine ben og lænd vidste ikke de fandtes før jeg startede hos Claus, lad os sige det sådan.

Jeg blev kategoriseret som tyndfed eller ”hidden obese” af maskinen hos Claus, hvilket betyder at min kropsprocent var næsten 22. Til sammenligning har Dr.Gosling en fedtprocent på måske omkring 9-12, afhængigt af hvilke billeder man ser. Det vil altså sige at jeg skulle smide minimum 10% kropsfedt på 10 uger, altså 1% kropsfedt i ugen. Samtidig med at jeg skulle tage 10 kg muskel på.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Ganske vidst har Irene fra holdet smidt knap 10% kropsfedt, men jeg har hende også mistænkt for at være en robocop. En vidunderlig, sprudlende imødekommende robocop.

Det begynder at lyde som en lang liste af undskyldninger for ikke at være nået Sergeant Gosling kroppen, men se på det som en afklaring. Jeg nåede 1/3 af vejen muskel og fedtprocent-mæssigt, hvilket jeg er mere end tilfreds med. 2002 og alt det der. En dag var jeg lidt nede over at jeg ikke følte jeg havde levet op til, hvad jeg havde lovet Claus – hvortil min dejlige (og gravide #farjuice) kone sagde til mig ”Jeg tænker altså at du har gjort alt hvad du kunne for at nå langt”. Det var dejligt, og det ved jeg også jeg har (næsten, men det kommer vu til) – har trænet 4-5 gange i ugen, spist kylling og broccoli til aftensmad i 2 mdr – og holdt mig fuldstændig fra tilsat sukker.

Men et eller andet sted, fuck kroppen. Det aller vigtigste er at jeg nu er ”en der træner og spiser sundt”, det er blevet en del af at være Jan at jeg skal ned og træne, og at jeg f.eks ikke indtager sukker. Nu kommer vi til det ”næsten” jeg nævnte tidligere – for selvfølgelig er der er næsten. Det har hele tiden været vigtigt for mig, at selvom jeg blev ”Jan der træner” at jeg så også stadig kunne være ”Jan der tager en øl (eller 10) i det gamle tilrøgede øvelokale i Esbjerg, med de samme venner som han stod og spillede shitty garagerock med for 10 år siden”. Jeg tror faktisk at Claus ville være lidt overrasket over, hvor fin fremgang jeg har haft generelt set, hvis han vidste hvor mange øl jeg har drukket og cigaretter jeg har røget de sidste 10 uger. Det er meeeeeeget færre end hvad jeg normalt ville gøre, men det er sket. Der kan man lige så godt være ærlig med sig selv, og vide hvem man er. Øl en gang eller to i måneden har været min ”jeg spiser lige et stykke kage til fest” eller ”jeg ryger lige en enkelt pibe crack til konfirmationen” osv. Alle har deres cheat-ting.

Kom vi nogensinde ind på det indre? Det kan jeg sgu ikke huske mere. Jeg ved bare, at jeg ikke har ”brug for en cola” eller lignende i løbet af dagen for lige at holde blodsukkeret oppe. Jeg er på alle parametre et bedre, sundere menneske end jeg var for 10 uger siden. Jeg har smidt en masse dårlige vaner, og fået endnu flere gode tilbage. Jeg har virkelig nydt at træne med Claus og Mýa, sådan vildt meget. Og jeg kommer til at savne dem her de næste 3 uger, hvor jeg er på ferie. (Elektriker på Roskilde og på Knallert-ferie med vennerne, det er min Lanzarote)

Jeg er blevet et gladere menneske af at være startet hos Claus – og det vil jeg være ham evigt taknemmelig for, for jeg tror aldrig jeg var kommet op af stolen, hvis ikke han havde givet mig en plads her på holdet – hvilket skræmmer mig ret meget. Især når man tænke på at der er en mini-Jan på vej, som jeg jo skal være et godt forbillede og en god far for. Han kommer den 3. november (eller deromkring), og nu blev denne her omgang #fragamertilgosling til #fragamertilgrundform, så nuh ar jeg alle forudsætninger for at have nok tid til at nå #fragrundformtilgosling inden da.

Tusind tak til alle der har læst med.

Tusind tak til Claus. Tusind tak til Mýa.

Vi ses når jeg kommer hjem fra Jan-lanzarote!

Blog

Afslutning: Fra gamer til grundform

juli 4th, 2016|

Afslutning: Fra gamer til grundform

Så er det slut! Jeg trænede 10 uger hos Claussloth.dk, men hvad er der sket i de 10 uger? Det interessante og mest nærliggende ville måske være at kigge på nogle tal, noget statistik – sige at før kunne jeg X nu kan jeg Y. Men med mindre jeg skal ud at ro 500m i rimeligt tempo, måske i en flugt-situation a’la noget man kan se i Game of Thrones, så synes jeg det er mere vedkommende at kigge på indersiden af mig – eller spørge mig, hvordan jeg har det i stedet for at kigge på før/efter billeder og tal. Men lad os lige for god ordens skyld snakke krop og unåelige mål.

At nå Señor Ryan Gosling’s fysiske status var fra starten af det her projekt en umulighed. Jeg har ikke rigtigt lavet noget dagligt fysisk siden omkring år 2002, og ja det virker som om 2002 ikke var så længe siden. Alle hørte Rock your Body med Justin Timberlake og gik i grimt tøj fordi det var moderne. Ikke som idag, hvor det er en bevidst handling unge mennesker tager om at se dumme ud, for at være avant-garde snefug grundet manglende personlighed. Men det er et sidespor. 2002 er altså knapt 15 år siden efterhånden – og jeg er lige fyldt 29, så halvdelen af mit liv har jeg siddet og lavet ikke så meget. Jeg er selvfølgelig blevet dygtig til ting der har med produktion af A/V materiale at gøre, men jeg kunne sgu godt have klemt et par frie squats ind imellem redigering af materiale. Mine ben og lænd vidste ikke de fandtes før jeg startede hos Claus, lad os sige det sådan.

Jeg blev kategoriseret som tyndfed eller ”hidden obese” af maskinen hos Claus, hvilket betyder at min kropsprocent var næsten 22. Til sammenligning har Dr.Gosling en fedtprocent på måske omkring 9-12, afhængigt af hvilke billeder man ser. Det vil altså sige at jeg skulle smide minimum 10% kropsfedt på 10 uger, altså 1% kropsfedt i ugen. Samtidig med at jeg skulle tage 10 kg muskel på.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Ganske vidst har Irene fra holdet smidt knap 10% kropsfedt, men jeg har hende også mistænkt for at være en robocop. En vidunderlig, sprudlende imødekommende robocop.

Det begynder at lyde som en lang liste af undskyldninger for ikke at være nået Sergeant Gosling kroppen, men se på det som en afklaring. Jeg nåede 1/3 af vejen muskel og fedtprocent-mæssigt, hvilket jeg er mere end tilfreds med. 2002 og alt det der. En dag var jeg lidt nede over at jeg ikke følte jeg havde levet op til, hvad jeg havde lovet Claus – hvortil min dejlige (og gravide #farjuice) kone sagde til mig ”Jeg tænker altså at du har gjort alt hvad du kunne for at nå langt”. Det var dejligt, og det ved jeg også jeg har (næsten, men det kommer vu til) – har trænet 4-5 gange i ugen, spist kylling og broccoli til aftensmad i 2 mdr – og holdt mig fuldstændig fra tilsat sukker.

Men et eller andet sted, fuck kroppen. Det aller vigtigste er at jeg nu er ”en der træner og spiser sundt”, det er blevet en del af at være Jan at jeg skal ned og træne, og at jeg f.eks ikke indtager sukker. Nu kommer vi til det ”næsten” jeg nævnte tidligere – for selvfølgelig er der er næsten. Det har hele tiden været vigtigt for mig, at selvom jeg blev ”Jan der træner” at jeg så også stadig kunne være ”Jan der tager en øl (eller 10) i det gamle tilrøgede øvelokale i Esbjerg, med de samme venner som han stod og spillede shitty garagerock med for 10 år siden”. Jeg tror faktisk at Claus ville være lidt overrasket over, hvor fin fremgang jeg har haft generelt set, hvis han vidste hvor mange øl jeg har drukket og cigaretter jeg har røget de sidste 10 uger. Det er meeeeeeget færre end hvad jeg normalt ville gøre, men det er sket. Der kan man lige så godt være ærlig med sig selv, og vide hvem man er. Øl en gang eller to i måneden har været min ”jeg spiser lige et stykke kage til fest” eller ”jeg ryger lige en enkelt pibe crack til konfirmationen” osv. Alle har deres cheat-ting.

Kom vi nogensinde ind på det indre? Det kan jeg sgu ikke huske mere. Jeg ved bare, at jeg ikke har ”brug for en cola” eller lignende i løbet af dagen for lige at holde blodsukkeret oppe. Jeg er på alle parametre et bedre, sundere menneske end jeg var for 10 uger siden. Jeg har smidt en masse dårlige vaner, og fået endnu flere gode tilbage. Jeg har virkelig nydt at træne med Claus og Mýa, sådan vildt meget. Og jeg kommer til at savne dem her de næste 3 uger, hvor jeg er på ferie. (Elektriker på Roskilde og på Knallert-ferie med vennerne, det er min Lanzarote)

Jeg er blevet et gladere menneske af at være startet hos Claus – og det vil jeg være ham evigt taknemmelig for, for jeg tror aldrig jeg var kommet op af stolen, hvis ikke han havde givet mig en plads her på holdet – hvilket skræmmer mig ret meget. Især når man tænke på at der er en mini-Jan på vej, som jeg jo skal være et godt forbillede og en god far for. Han kommer den 3. november (eller deromkring), og nu blev denne her omgang #fragamertilgosling til #fragamertilgrundform, så nu har jeg alle forudsætninger for at have nok tid til at nå #fragrundformtilgosling inden da.

Tusind tak til alle der har læst med.

Tusind tak til Claus. Tusind tak til Mýa.

Vi ses når jeg kommer hjem fra Jan-Lanzarote!

Klik her for flere billeder

Uge 9: Mýa, destroyer of legs

juni 7th, 2016|

#fragamertilgosling

Jeg ved ikke, hvad det er Mýa gør, men hun har en evne til at få mig til at lave
ting, der giver mig ømme ben i dagevis. Den første uge kunne jeg knapt nok gå
efter bentræning med hende, og i den her uge har jeg, efter onsdagens træning,
bevæget mig faretruende tæt på samme situation. Hver gang jeg har skulle op
eller ned af/på en stol har jeg sagt ”Ååhhh”. Det er garanteret walking lunges.
Føj, jeg hader walking lunges. I det mindste er ømhed = resultater, og jeg kan
godt forstå hun tit siger ”Er du øm?”, hvis hun ser mig torsdag eller fredag.
Ofte er jeg, hvilket resulterer i et ”Yes!” og et arm-pump fra hende. Hvis
hendes success-rate bliver målt i min ømhed, så skal hun have en medalje af en
art. Claus skal have en medalje, for at få mig til at whine rigtigt meget,
hvilket jeg er begyndt på når jeg træner med ham. Han presser mig virkelig hårdt
for tiden, hvilket er super dejligt, men for saaaaaaaaaatan, hvor er det et
helvede at kæmpe sig igennem det sidste set et eller andet. Du må dog ikke
stoppe, Claus! Du ved godt jeg gerne vil. Det er derfor jeg siger
”fffffuuuuuuuck” og ”kom så, for helvede” så meget.

Jeg har ikke særlig lang tid tilbage nu. Den 21. Juni skal jeg afsted kl røv om
morgenen, til Roskilde Festival og arbejde som elektriker ved Avalon
scene-området i 14 dage, efterfulgt af en uge på veteran-knallert sammen med
mine venner rundt i Danmark. Jeg har aftalt med Claus at det ville give bedre
mening at stoppe projektet efter uge 11, istedet for at skulle have 3 uger, hvor
jeg er væk og så 1 uge tilbage og projekt afslutning. Jeg har ikke tænkt mig
ikke at drikke på Roskilde Festival, det bliver nok på en anden måde end f.eks.
sidste år, hvor jeg havde drukket mig så smadret i æ bær, hver aften i de 10
arbejdsdage jeg har op til festival-start, at da jeg så havde fri i
festival-dagene kunne jeg ikke røre alkohol uden at have det som om jeg havde
slugt en tørretumbler fra 1976, de samtidig var ved at indspille Mad Max filmen
i. Jeg tager den nok noget mere med ro, men jeg ved også at det er smartest at
få banket de efter-billeder af før jeg tager 3 uger, hvor det nærmest er umuligt
at følge træning og madplan – og ikke drikke øl. Men når jeg kommer hjem er jeg
nok at finde i centeret alligevel, så jeg kan fortsætte det sunde liv, jeg har
fået stablet på benene med hjælp fra Claus og Mýa.

Uge 8: The Comeback Kid

maj 29th, 2016|

#fragamertilgosling

Så var det blevet tid til endnu en uge med måling og vejning! Det var 4 uger
siden sidst, og den sidste måling var den, hvor jeg havde haft tilbagegang og
generelt havde en rigtigt shitty weekend. Havde været super nervøs for den her
måling, da jeg har været meget væk hjemmefra og ikke altid har kunne følge
madplanen 100% – forventede det værste.

Jeg fik dog noget nært et så godt resultat, som jeg kunne have håbet på. Ifølge
fredagens måling har jeg opnået følgende på de sidste 4 uger:

Smidt 3% Kropsfedt
Taget 2kg muskel på
Hakket min Bodyage fra 36 til 27, så nu er den under min faktiske alder.

Det var for vildt, og en af de bedste øjeblikke jeg har haft I forløbet. Var
begyndt at tvivle rigtig meget på alting, men det er ligesom om at efter fredag
ser jeg lidt anderledes på mig selv. Synes jeg kan se mindre mave og mere
manmeat. Jeg har stadig en del fedtprocent der skal høvles af, i løbet af de
næste 4 uger, men har aldrig været mere motiveret. Claus og Mýa har givet den
gas de sidste par uger, hvilket jeg har haft brug for, selvom jeg har været
virkelig smadret og haft 3 træninger med opkast. Den sidste uge var der ingen
opkast, bare masser af sved og skældsord i TRX maveøvelser. Har fejret alt det
hele med en weekend hjemme i Esbjerg med mine bedste og ældste kammerater, og
jeg vil til hver en tid mene at grine med dem er den bedste AB-workout man kan
få.

Uge 7: Alene-tid

maj 22nd, 2016|

#fragamertilgosling

I denne uge har jeg pprøvet at svede mere end jeg nogensinde har svedt før, tror
jeg. Helt uden Claus’ hjælp, endda – da han jo lige er blevet far og derfor har
holdt fri derhjemme med den lille ny. Jeg har derfor skulle træne alene mandag
og fredag, mandag blev til cardio, men fredag lavede jeg en masse af de øvelser
som Claus har vist mig. Også den der bizarre en, der er hård af helvedes til.
Den, hvor man har fødderne i sådan en mini reb-stige i en planke/push-up
position og så skal trække benene ind under sig selv. Claus siger at Gosling
spiser den til morgen, så blev nødt til at have dem med.
Det var altså her, at jeg oplevede at jeg svedte helt sindssygt meget, hvilket
er dejligt – det betyder at kroppen arbejder jo!

Onsdag var der træning med Mýa as usual – eller næsten! Jeg havde fornøjelsen af
at skulle trænes af en anden, faktisk, så Mýa holdte sig i baggrunden og lod den
nye træner styre slagets gang! Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder, og det er
egentligt lidt dårlig stil af mig. Måske har jeg glemt det fordi det var en af
de hårdeste træninger jeg har haft – med sprints op og ned af gangen, med den
nye træner på slæb. Jeg duer ikke rigtigt til HIIT, eller noget hvor jeg skal
bruge 100% af min juice i kort tid. Jeg har været vant til at operere på 5% jo.
Vi sluttede af med wallsits, det tror jeg aldrig jeg bliver god til – for satan,
det er en møg-øvelse.

Kan bedre forstå, hvorfor Palle sad og hængte med hovedet i trænings-rummet – og
proklamerede at den nye træner virkelig gav den gas. Det må man sige at hun
gjorde – eller ihvertfald i forhold til, hvad min krop sådan kan.
Men det holder jo aldrig op med at være hårdt at træne! Det er alt andet der
holder op med at være hårdt, hvilket er ret fedt.

Uge 6: Ude af sync

maj 15th, 2016|

#fragamertilgosling

Halvvejs, hva? Så kom vi så langt. Er dog ingenlunde halvvejs til at have
Gosling-body, men det gør mig egentligt ikke så meget, for det var et ret heftig
ting at stile imod. Siden sidst har jeg kun trænet med Claus og Mýa 2 gange, og
kun en enkelt egentræning er det blevet til, så vidt jeg husker. Claus er blevet
far, så han har måtte aflyse fredag og imorgen, mandag. Men det vidste jeg
allerede kunne ske inden vi startede, så no worries. Min egen uge har været
fyldt med alt muligt andet end træning, hvilket egentligt irriterer mig lidt, og
er halv-nervøs for næste måling. Har været udenbys over halvdelen af ugen, på
optagelser i københavn (med helt vanvittigt meget rejsetid, fordi DSB er verdens
mest lortede firma), og hele weekenden er blevet brugt i Esbjerg, med familie og
venner. Og for satan, hvor er det egentligt svært at opstøve færdiglavet mad,
som ikke er fyldt med alt muligt, som jeg ikke burde indtage –når man sådan er
på farten.

Generelt har min uge været super presset med arbejde, skole og rejsetid, og har
ikke rigtigt haft tid eller overskud til at følge min madplan 100%, har dog ikke
spist alt muligt jeg ikke burde, men bare ladet være med at spise overhovedet,
og så ventet til jeg kom hjem og kunne styre det hele lidt bedre. Min familie
har været meget ”Jamen, hvad må du egentligt spise?” og ”Kom nu, tag noget
kage/is/crack”, og er ved at være halv-træt af at forklare at jeg ikke længere
drikker cola og spiser junk. Min madplan gør også at jeg ikke rigtigt kommer til
at tage så meget på i muskel som man måske kunne håbe, fordi jeg lige nu er ved
at få min fedtprocent ned – det er lidt frustrerende og føler nemmere at der
ikke sker noget og målet er langt væk. Har haft dårlig samvittighed over at at
have købt noget at spise, som ikke var kylling, kartofler og broccoli. Endda
selvom jeg har taget sunde valg i forbindelse med at jeg har været væk
hjemmefra, ved jeg jo stadig godt at det jeg spiser ikke er lige så godt for
mig, som hvis jeg fulgte madplanen 100%. Er nervøs for at de ekstra ”småting”
der har gemt sig i diverse ting, ender med et ringere resultat på målingen næste
gang, end jeg havde håbet på. Har svært ved at se, hvordan jeg skal nå en
sixpack inden de næste 6 uger er slut.

Har også været virkelig bombet til sidst i mine træninger, og følt at jeg lige
har manglet det sidste push og power for virkelig at give den gas. Claus mente
at mandagens træning var en af de bedste vi havde haft, men følte selv at det
gik lidt dårligere end det burde. Efter onsdags-træning med Mýa var jeg helt
smadret, og endte med at kaste op. Så min 6. uge sluttede helt ligesom min aller
første træning faktisk! Håber ikke jeg kaster op igen før uge 12.

Alt i alt har jeg bare ikke været 100% i sync på den måde jeg gerne ville, med
mindre træning, mindre hjemmetid, mindre kontrol over spisetider og hvad der var
til rådighed. De gode rutiner jeg har fået opbygget i løbet af de første 5 uger
er skredet meget i den her uge. Glæder mig til at komme hjem og have en uge,
hvor jeg ikke skal alt muligt mærkeligt, så jeg kan komme tilbage i ”the
groove”. Har ikke engang haft overskud til at være sjov i den her blog, og putte
fine billeder ind. Jeg er ellers hyleskæg, normalt.

Wish me luck!

Uge 5. Op på hesten!

maj 10th, 2016|

#fragamertilgosling

Efter sidste uges skræk og rædsel, blev uge 5 lidt af en opløftning. Mandag
lagde vi ud med bænkpres, og pludselig kunne jeg meget mere end jeg kunne bare
ugen før – jeg ved faktisk ikke, hvor meget der var på, det bekymrer jeg mig
ikke om – kunne bare se der var flere vægte end normalt – og det var ikke engang
hollywood-skiverne, som Claus kalder dem, der er lidt større, men egentligt
vejer det samme som de mindre. Jeg har også altid synes det var sådan lidt
underligt at mængden man kan bænke er et talepunkt der normalvis kommer op, når
man taler om træning. Hvad skal informationen bruges til? Det har ingen relevans
i den virkelige verden.Kan ikke helt se idéen i det, udover penismåling,
selvfølgelig. Men det er vel derfor man har badene efterfølgende.

Med hensyn til at komme tilbage på hesten, så synes jeg det går rigtigt godt –
har kun haft to træninger (med træner) i den her uge, grundet fridage til Claus
og Mýa. Det blev til to træninger, hvor Claus virkelig gav den gas, synes jeg.
Oplevede flere gange at min krop gav op, og til sidst kunne jeg knapt løfte mine
arme bøjet, uden at de syrede til. Skulle aldrig have gået med på Claus
fremragende idé midt i mit første set push-ups, at resten skulle være med klap –
men jeg er ret glad for at jeg gjorde det, han var sådan lidt “Okay… hvor kom
det fra?” fordi det faktisk kunne lade sig gøre for mig. Det bedste er, når
træneren giver en props for at være blevet bedre til en øvelse, ens intensitet,
vejrtrækning osv osv – generelt det hele. Jeg har også kørt videre med
egentræning på off-dage – det har dog ikke været hverdage, som det plejer – men
stadig 5 træninger. Har været i københavn i weekenden, så gjorde noget jeg
aldrig i mit liv havde troet for et par måneder siden.

Jeg trænede på en søndag, helt alene, i et helt tomt center.

Næste gang jeg skriver, er jeg halvvejs igennem de tolv uger – og selvom der
stadig er rigtigt lang vej, så har jeg også gjort et godt indhug – og er lidt
ked af at jeg allerede næsten er halvvejs.

Bliver nok hængende, når jeg er færdig med programmet!

Uge 4: Hybris

maj 1st, 2016|

#fragamertilgosling

Ja, så skete det. Jeg stak min dumme tud for langt frem, spillede op til dans,
var kålhøgen – og som der så ofte sker, når man er ovenpå, ja – så skider Satan
i ens hovedpudebetræk.
Fredagens målinger viste nemlig tilbagegang. “Whaaaaaat?” hører jeg alle 15 der
læser det her råbe. Ja, jeg har mistet 100g muskel, taget 0,5% kropsfedt på er
300g tungere. Det giver dog ikke rigtigt mening, da jeg samtidig har smidt 3 cm
om livet. Jeg vælger at tolke det som om mit liv lige nu, er en rigtigt dårlig
og mærkelig udgave af en Lettisk genindspilning af Terminator, og at maskinen
der måler mig simpelthen ikke fungerer optimalt. Jeg kan, med mine flotte gråblå
øjne, se en forskel – og jeg har altså trænet 10 ud af de sidste 14 dage, og
spist efter planen. Så what the fuck, maskine. Mål mig lige ordentligt næste
gang, gør! Claus var rigtigt god til at berolige mig efter målingen, da jeg
egentligt mest af alt havde lyst til at ødelægge noget og gå min vej.

Jeg troede ærlig talt ikke, at jeg ville lade mig slå ud på den måde, men det
skete altså. Jeg har brugt weekenden på at ligge på mit kontor og se tv-serier
og være træt af det hele – afbrudt af spisninger (efter madplanen, naturligvis)
noget hjemmetræning og mislykkede forsøg på at lave en galge af 3 par batman
underbukser. Det overrasker mig, hvor vigtigt det her projekt faktisk er blevet
for mig – og jeg var egentligt aller mest ked af det på Claus vegne, for det er
jo immervæk ham der har givet mig chancen for noget helt unikt og livsændrende,
og så er der, af uransaglige årsager, tilbagegang siden sidste måling. Det er
super frustrerende.

Det vigtigste er at man hurtigt kommer over det, og ikke tænker “NÅ MEN SÅ SKIDE
VÆRE MED DET HELE!” og æder en pizza. Det eneste der hjælper at at blive ved og
ved og ved og ved – hvilket jeg naturligvis har tænkt mig. Det hele blev lidt
lettere af, at Claus sendte mig en sms for at høre, hvordan det gik – jeg var
ærlig og skrev nogle af de samme ting jeg har skrevet her. Efter noget tid får
jeg en besked tilbage, som jeg ikke synes skal vises, men den var enormt
tiltrængt og viser at man ikke “bare” får en personlig træner der hjælper en med
at løfte tunge ting – men også hjælper med at løfte de tunge ting, der kan komme
i sindet, i forbindelse med tilbagegang.

Han sluttede beskeden med “Ses mandag! Fra Pacman til Hackman!”, hvilket jeg
grinte ret meget af – tror at han har ment at jeg bliver en “hakket makker”,
altså som skåret i sten. Og ikke at jeg kommer til at ligne Gene Hackman, når vi
er færdige.

Det håber jeg i hvert fald ikke.

Uge 3: EZ-mode

april 24th, 2016|

#fragamertilgosling

Så kom ugen, hvor alting pludseligt blev nemmere. Madplanen sidder efterhånden
på rygraden, på trods af Claus’ små-justeringer – som blev lavet for virkelig at
gøre noget ved sukkermaven, som han så ærligt og kærligt kalder den. Jeg tog
endda ned og trænede på egen hånd i løbet af ugen.. 2 gange.. JA, 2 gange! Dos!
Zwei mal. Det betød at jeg alle ugens hverdage var nede i centeret, hvilket jeg
er rigtig glad for og stolt af. 2 x 40 min på Arc-traineren (Tror vidst nok det
er det samme som en Cross-trainer. Det er kun uge 3, er ikke expert endnu) er
det blevet til, for at blive mere trim og mørbradsagtig. Kan se og mærke at der
sker noget. Claus kan også, tror jeg – han virker mere rolig med projektet, end
han var i første og 2. uge. Jeg har dog stadig lejlighedsvis været ret øm, men
det betyder jo bare at jeg har opdaget nye muskler – og nu kan finde ud af at
bruge dem effektivt.

Fredag trænede vi med noget som hedder Compex, der forvandler dig til en form
for Million Dollar Man/Robocop, via elektroder der overtager dine muskler. Det
var super sjovt at prøve, og virkelig noget man kunne mærke gjorde en forskel
når man trak/løftede i centerets mange apparater – det skal dog ikke forstås som
om at Compex arbejder for dig, og gøre det nemmere – tværtimod skal man kæmpe
imod Compex OG vægten. Det er ligesom i fremtiden, bare i dag. Man får også DE
POOMP let, hvilket er en rar visuel godbid at have under træningen som
motivationsfaktor.

Generelt har hele ugen været fyldt med små sejre, i form at fremgang for mig,
overskudsmæssigt og visuelt kropsligt. Der har været fist-bumps, high-fives osv
fra både Claus og Mýa, som jeg nu træner med fast hver onsdag. Men også rent
personligt med de to er der mere sjov og ballede og hyggestemning. Det har der
hele tiden været, men det er blevet endnu mere hyggeligt. Uge 4 skal virkelig
være god, for at toppe uge 3 – Jeg glæder mig vanvittigt meget til at blive
vejet og målt næste fredag. Er begyndt at tro mere og mere på at jeg når at
blive helt sund inden uge 12.

Indtil videre ses vi i uge 4!

Uge 2: Electric Boogaloo

april 17th, 2016|

#fragamertilgosling

Jeg ligger på gulvet – er igang med mit 2. sæt af 20 crunches. Jeg har en bold under lænden, fordi min ryg er en grissini-stang svøbt i to stykker rullepølse. Claus hepper på mig. Ud af radioen kører der “Boys Boys Boys” med Sabrina Salerno. Den sang er lige så gammel som mig, tænker jeg. Bagefter tænker jeg på musikvideoen, hvori hun hopper rundt i en pool i en gennemsigtig top. 13. crunch melder sin ankomst i ryggen, på trods af bolden i lænden. Tvinger smerten i mig, koncentrerer mig om Sabrina og hendes svingende barm. Da jeg når 18 siger Claus “to mere, kom så!” og jeg når målet. Der er et sæt mere tilbage, men nu er Sabrina væk – der er kun Claus, og Claus har ingen patter. Øv.

Jeg har skiftevis trænet med Claus og Mýa i centeret. Mýa er en islænding, ikke forfærdeligt høj – men er sikker på at hun kan løfte en ford transit, uden de store problemer. Hun var i øvrigt også skyld i at jeg knapt kunne gå efter den første uge, og når jeg gik var det med en form for “jeg har skidt i min voksenble” shuffle – noget der ikke var gået på et dansegulv ihvertfald. Hun pressede mig til at give den gas jeg kunne, og havde samtidig fuld forståelse at jeg har en krop der næsten er ved at flatline hele tiden. En af vores sessions blev til udstræk og gode tips til, hvad jeg kan gøre for at styrke min ryg og holde ømhed i skak – forbløffende let og forbløffende effektivt! Lige så hårdt det har været, lige så hyggeligt har de to første uger med Claus og Mýa også været!

Noget helt andet, er at jeg også skal pakke svimlende meget mad i hovedet i løbet af dagen. Min kostplan består af lige knap 2,5 kg mad om dagen – og det er mindst lige så svært at vænne sig til at spise 6 måltider om dagen, som det er at træne. Heldigvis er broccoli super lækkert, så det spiser jeg glædeligt. Nødder, skyr, bær, kød, rugbrød, æg, gulerødder, broccoli og kartofler – det er hvad jeg spiser nu. Jeg kan gå igennem hurtig-kassen i alle supermarkeder, det er sgu da smart. Har egentligt ikke spist sådan meeeega usundt før jeg startede, men nok til at min fedtprocent alligevel skal halveres, inden jeg er færdig. Så tynd, og alligevel så fed. Indtil videre har jeg byttet 1% fedt for 1kg muskel på 14 dage, ifølge målingen. Det er sikkert ikke super imponerende, har ikke forstand på det – men skal heldigvis kun måle mig med mig selv.

Og indtil videre er jeg ved at vinde.

Dead man walking / running / lifting

marts 29th, 2016|

#fragamertilgosling

Kl 12.00 i morgen, skal jeg ned og træne med Claus for aller første gang. Den første gang, ud af de næste 12 uger, hvor jeg skal træne 3 gange i ugen med Claus. 3 timer, siger han det kommer til at tage i morgen– hvilket umiddelbart virker som lang tid, for en som mig – der aldrig rigtigt har trænet før.


Det har sikkert noget at gøre med at jeg, udover at jeg skal træne, skal måles i hovede og i røv, så der kan printes et stykke papir ud med information – og jeg kan konfronteres med min egen kropslige elendighed. Jah, jeg har luret dig Claus! Men print du bare alt den information du lyster, jeg glæder mig til at se det papir blive printet. Jeg glæder mig endnu mere til at kigge på informationen med foragt, om ca tre måneder – ligesom man gør med sine gamle sko, efter man har fået et nyt par. ”Hvad i alverden var det for en idiot der gik rundt i dem?” tænker man, og forsikrer ekspedienten om, at man bare har det nye par på ud af butikken. Min nye krop bliver mine nye sko. Ryan Gosling sko.


Ja, jeg har sat mig det latterligt urealistiske mål at lande på Ryan Goslings krop. Figurativt, naturligvis – jeg er en gift mand. Det er ikke fordi jeg er nogen kæmpe fan af Ryan Gosling, på trods af hvor episk han var som ”Young Hercules” om søndage på Tv3+, for ca 15 år siden, da jeg var 13 og synes den slags serier var topmålet af underholdning. Men han er relaterbar, han er et nemt ”benchmark” at sætte – alle folk ved hvem han er, og alle folk kan vel et eller andet sted blive enige om at han ikke ligner en der sidder og spiller videospil til sin Youtube-kanal og læser Film og Animation til hverdag. Det gør jeg til gengæld – og hvad værre er at jeg kan mærke at jeg ikke laver noget. Kender i det? Man er træt af at være træt – træt af at være mindre end det man gerne vil være. Puha.


Jeg har svært ved at sætte ord på, hvor meget det betyder for mig at Claus har valgt mig til det her forløb – så jeg kan blive en bedre mand.. En bedre Jan. En der kan løbe og lege med familie og børn – der kan dele gode råd, der virker – der har energi til at gøre noget for andre.

At den Jan måske kommer til at have Ryan Goslings krop, eller noget der ligner, er bare ekstra sovs på kartoflen. Det er slet ikke looket det handler om, når det kommer til stykket. Jeg vil gerne leve for evigt, eller så lang tid som min krop tillader – og det tror jeg trods alt jeg kan lidt længere med Claus’ hjælp til træning og kost. Han virker til at have OK styr på det, ham Claus – så jeg glæder mig faktisk ret meget til at se ham imorgen, så vi kan komme igang. Jeg håber at i er med på at følge med her på Claussloth.dk – jeg skal gøre mit bedste for at underholde jer med.

Læs alt om vores pakkeløsninger.

Du kan også nå dine mål.

Vi tilbyder vores pakkeløsninger som individuelle og fælles forløb med en varighed fra 8 uger og op til 16 uger med personlig træning fra 2 x om ugen til 4 x om ugen.

Læs alt om vores pakkeløsninger.