Kalenderen siger august, og hverdagen melder sig… laver lige et statustjek inden kontor-uniformen findes frem igen:

Der hænger en isvaffel på min ene hofte, jeg har Rosé i armene og lige dér midt på maven ligger en fuldmoden skimmelost. En HEL skimmelost… Men den blander sig heldigvis med striberne fra bikinien og jeg kan mærke latterperlerne i maven, de triller rundt ved siden af de grillede Rib-Eye’s i lune sommeraftener med venner og hygge og løbeture i solopgang. Hækken blev aldrig klippet, men pyt med det.

Min mand finder mig foran spejlet, smiler og siger: ” Jeg synes nu din numse hænger lidt igen…” Helt ærligt?!? Automatisk dasker jeg ud efter ham med en skarp bemærkning, men kan se at hans latterperler sidder i den ironiske bemærkning om min forfængelighed. Og selvom han bare driller, kan jeg ikke lade være med at kigge efter… og synes måske han har ret

Og så er det godt tirsdag morgen melder sig, for her står der træning med Claus Sloth i kalenderen. Claus har også nydt sin sommerferie, han har været en tur i The States og se på træningsudstyr… og har etableret lidt nyt og spændende legetøj i holdsalen hen over sommeren. På sin helt egen Big Daddy facon spørger han lidt henkastet, om jeg lige vil en tur med over og kigge? JA TAK, Claus… se på nyt legetøj, altid

Der er lavet lidt om. Holdsalen er delt op i sektioner, så vi kan træne på forskellige måder, og stadig være der. Det ser godt ud, og jeg tror der bliver bedre plads til holdene. Men dernede for enden af lokalet spotter jeg noget orange, faktisk mange orange elastikker… og der er plader til hænder og fødder til de her glidende balance- og core-øvelser som er pænt hårde, og en ny bold. Hmmmm…?

Der går ca. 30 sekunder – så er jeg spændt op i orange elastikker Den bliver lagt rundt om min nakke og ned under armene, jeg går ud på gulvet så den er spændt pænt op. Claus smiler til mig og siger ”Liiiige lidt længere ud, Joan… ja, lidt til… bare det sidste, så er det rigtig fint” Altså – nu er den for alvor spændt ud, jeg kan lige præcis holde mig fremme, mærker tydeligt, at elastikken er stærkere end mig.
”Nu skal du bare løbe, det føles nok lidt som at løbe op ad Everest” Ha ha Claus… jeg kan se på dig, at du hygger dig lidt over det her, men ved du hvad? Jeg tager sgu’ røven på dig!
Det er i hvert fald min intention da jeg starter ud med at løbe, og fortsætter med at øge farten som du beder mig om, men det er hårdt. Syren melder sig hurtigt i lægge og lår, ligesom pulsen går fra overskud til piv-piv (læs: 0 – 100) Man skal spænde godt op i core for at holde sig fremme – og igen har han ret, det må være sådan her at løbe op ad Everest!!

Vi fortsætter temaet med Mountainclimbers… ja, rigtig gættet med elastikker på. Tænker, at der ikke behøves de lange forklaringer til denne øvelse – se blot billedet nedenunder – og fornem eventuelt at selvom solen skinner ind ad vinduerne mellem byerne, så er den her Rib-eye og Rosé-tøs ved at se den virkelige verden i øjnene igen

Har du det ligesom mig…?
Hverdagen er tilbage, jobbet, træningen og rutinerne melder sig, men det gør slet ingenting… for det har været en fantastisk sommer!

Kh Joan