Træningscenteret Claus Sloth er målrettet det voksne publikum, som sætter pris på at træne i et roligt og resultatorienteret træningsmiljø, i fantastiske faciliteter, hvor der er højt til loftet og altid plads til et smil.

Vores mål er, at alle der træner hos os, skal have succes med deres træning igennem korrekt og målrettet vejledning. Derfor er der også opfølgning med personlig træner i alle medlemskaber.

Vi er et bredt team af personlige trænere, fysioterapeuter, kostvejledere, massører og receptionister, som dagligt bidrager til, at Claus Sloth er et rart og imødekommende sted at være, hvor fagligheden er i top og kunden i centrum.

Abonnementet indeholder:

  • Kropsanalyse hver 2. måned
  • Træningsprogram
  • Frisk frugt, kaffe og nyvaskede håndklæder til hver træning
  • Mulighed for at følge dine resultater via vores app, hvor du kan se din fedtprocent, muskelmasse, træningsprogrammer, testresultater, kommende aftaler og meget mere.
  • Fri adgang til centeret imellem kl. 5.00-22.00
  • Mulighed for tilkøb af ekstra personlig træning, fysioterapi, massage og kostvejledning
  • Mulighed for brug af Train – Boot Camp holdtræning
Bestil samtale

En god start er essentiel, og vi vil gerne uddanne vores kunder, så alle får det bedst mulige udgangspunkt. Træneren vil tilpasse træningen og træningsprogrammet til dit niveau og dit mål. Alt sammen vil være med til, du får meget mere ud af din træning og tid. Du opnår hurtigere og bedre resultater.

I vores center er det ikke medlemstallet, der bestemmer, om det er en succes, men resultaterne som kunderne opnår ved deres træning.

Startpakken indeholder:

  • Individuel kropsanalyse plus div. mål
  • Individuelt træningsprogram
  • Introduktion til centeret

Opstarten tager typisk 2 timer.

Ønsker du at tilkøbe personlig træning til dit medlemskab, kan du læse mere om dette under Personlig træning

Indmelding:

Forud for alle vores forløb og medlemskaber tilbyder vi en gratis og uforpligtende samtale. Til samtalen vil du modtage nærmere information omkring centeret, hvad vi har at tilbyde samt forventningsafstemme ift. ønsker og mål med træningen.

Bestil gratis og uforpligtende samtale

Skift af medlemskab:

Ønsker du at skifte fra et medlemskab til et andet, henvender du dig blot i centeret indenfor receptionens åbningstid. Her vil dine oplysninger blive rettet til og en ny kontrakt udleveret.

Ved skift af medlemskab er overgangen løbende måned + en måned, og det nye medlemskab vil træde i kraft ved udgangen af denne periode.

Brug af Train – Boot camp

Hvis du har et Train medlemskab, kan du frit deltage på Train – Boot Camp holdtræning. Har du et af vores andre medlemskaber, har du mulighed for at deltage for 75 kr. pr. hold.

På alle vores camps er der maks. 8 deltagere.

Du kan tilmelde dig holdene via vores webapp eller via bookingcentralen i receptionen.

Udeblivelse: Ved udeblivelse fra træningen trækkes der en bøde svarende til 50 kr.
Framelding til Train – Boot Camp skal ske senest 12 timer før træningens start via app eller bookingcentralen.

Booking af personlig træning:

Såfremt du har ønsker til specifikke dage og tider, anbefaler vi, at du booker din træning i god tid. Ved booking af tider henvises til receptionen indenfor de pågældende åbningstider, via tlf: 3410 1616 eller mail: kontakt@claussloth.dk

Afbud til personlig træning:

Ved afbud til personlig træning bedes dette meddelt via tlf: 3410 1616 i receptionens åbningstid eller via mail: kontakt@claussloth.dk, inden kl. 21.00 aftenen før træningen foreligger. Ved afbud efter kl. 21.00 frafalder træningsklippet uanset årsagen, herunder afbud grundet sygdom.

Såfremt den personlige træning aflyses af centeret, frafalder klippet ikke, og der bookes derfor en ny tid.

Bero:

Såfremt du er forhindret i at træne over en længere periode, tilbyder vi muligheden for at sætte medlemskabet i bero. I løbet af et år kan medlemskabet sættes i bero i minimum 1 måned og maksimum 6 måneder. Bero registreres kun i hele kalendermåneder.

Ved ønske om berosættelse af medlemskab skal du henvende dig til receptionisten.

OBS! ved udmelding i beroperioden ophæves beroaftalen, og normalt opsigelsesvarsel er da glædende.

Udmelding:

Udmelding skal ske skriftligt via en udmeldingsblanket. Blanketten kan enten fremsendes ved henvendelse på telefon eller mail eller udfyldes i receptionen i åbningstiden.

Opsigelsesvarsel er løbende måned + en måned.

Som medlem har du mulighed for at deltage på vores åbne Boot Camp-træning, hvor der kun er 3-8 deltagere på holdet. Vores dygtige personlige trænere vil sørge for, at alle får det maksimale ud af træningen. På alle vores hold vil vi have fokus på, at øvelserne udføres korrekt, at der skal være plads til at have det sjovt, og at træningen bliver målrettet de bedst mulige resultater.

Generel information:

Hvis du har et Train medlemskab, kan du frit deltage på Train – Boot Camp holdtræning. Har du et af vores andre medlemskaber, har du mulighed for at deltage for 75 kr. pr. hold.

På alle vores hold er der maks. 8 og min. 2 deltagere.

Du kan tilmelde dig holdene via vores webapp eller via bookingcentralen i receptionen.

Udeblivelse: Ved udeblivelse fra træningen trækkes der en bøde svarende til 50 kr.
Framelding til Train – Boot Camp skal ske senest 12 timer før træningens start via app eller bookingcentralen.

Train – Core

Styrk din corestabilitet og kropskontrol og skab et stærkt fundament. I Train – Core vil vi arbejde med øvelser, som styrker hele kroppen men med fokus på at styrke kropsstammen. Du vil opleve, at du bliver stærkere, får en bedre holdning og bliver mere smidig. Træningen vil være effektiv, inspirerende, motiverende og sjov. Ønsker du en stærk krop til en aktiv hverdag, er dette hold perfekt til dig. Den personlige træner vil have fokus på teknikken og sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende i fællesskab med de andre deltagere.

Train – Power

Styrk din krop og bliv stærk til en aktiv hverdag. I Train – Power arbejder vi med træningsøvelser, som vil udfordre din kropsstyrke og udholdenhed. Til træningen vil vi komme hele kroppen igennem, så du får størst udbytte. Træningen vil desuden udfordre din balanceevne, koordination og vil samtidig ruste dig med ny inspiration og effektive træningsmetoder for at blive en stærkere udgave af dig selv. Den personlige træner vil sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende i fællesskab med de andre deltagere.

Train – Pulse

I Train – Pulse træner vi en kombination af plus-, styrke- og coretræning på en ny og funktionel måde, så træningen bliver sjov og varierende. Du vil helt sikkert stifte bekendtskab med øvelser, du ikke har prøvet før. Train – Pulse vil være et godt supplement til f.eks. løbetræning og traditionel styrketræning. Den personlige træner vil sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt, og at træningen bliver sjov og motiverende i fællesskab med de andre deltagere.