Claus mente, at vi blev nødt til at tage et øjebliksbillede af min krops tilstand, inden jeg lagde for hårdt ud med træning og løb – og ja ja, det kan vi da godt? Selv synes jeg nu at jeg var i fin fysisk form… som i jeg har da ALDRIG NOGEN SINDE været så godt gående som lige nu… eller… måske nærmere løbende

Men Claus er jo eksperten, og på en eller anden irriterende måde har han altid ret. Så det gjorde vi.
Vi startede en tirsdag morgen med 4 øvelser fra helvede – dem, han kører ud fra temaet:

Smerte – dø – genopstå!

Hvor lang tid kan jeg ligge i en planke? Det siger noget om hvor stærk min core er.
Hvor mange lounges kan jeg lave med 10 kg i hver hånd? Det viser min råstyrke i lårmuskulaturen.
Mountainclimbers – de simulerer belastning i den vinkel, jeg vil komme ud for
En konditionstest – uha, julen havde sat sine spor, og jeg kunne da blive i bedre form!

Under hele timen holder Claus et stift blik rettet på alt fra mine hofter og ned efter, både fra siden, forfra og bagfra… jeg mener, i en alder af 45 blev jeg da en smule stolt Lige ind til han siger noget så kedeligt som ”Joan, det virker som om du er en smule låst i hoften. Dine knæ drejer lidt indad, og det kommer til at give dig problemer når du skal løbe. Du er virker ustabil… Har du ondt nogen steder efter en løbetur?” Nu er du jo træls Claus… for du har ret igen. Altså – undtagen i det her med at jeg er ustabil! Der har hele tiden siddet en lille ”hilsen” i hoften, når jeg har løbet en længere tur, men det kan Kasper så på helt magisk vis massere væk. Det har da virket fint indtil nu…

Jeg får en tid til bodyscreening hos Line, som også er uddannet fysioterapeut og akupunktør, og jeg kan godt mærke, at jeg er kommet i kyndige hænder. Line finder et skema med en krop frem og forklarer med sin søde norske accent, at fordi det handler om løb, vil hun kortlægge min krop fra hoften og ned. Og så går hun i gang…

Alt hvad der kan bøjes, strækkes og presses i underlige vinkler i stående og liggende stilling bliver testet af og trykket på. Alle de steder, hvor der kommer en lidt overrasket og måske øm lyd ud af min mund bliver tegnet ind på skemaet, og notater skrevet ned. Triggerpoints bliver undersøgt en ekstra gang, og vi taler om at der er forskel på om noget er ømt, gør ondt eller er direkte smertefulde. At nogle gange er det smart at stoppe et løb i tide, og at skader kan tage længere tid at komme af med hvis jeg ikke lytter til min krop. At indrømme, at det gør ondt, er slet ikke det samme som at være pivet… Hvorfor siger hun det til mig?
Grundig og omhyggelig er de to ord jeg forbinder med Lines undersøgelse. Både den fysiske del, og det hun har lyttet sig til mens vi snakker om alt mulig andet.

Til sidst kommer hun med en opsummering af min undervogn… Jeg er en anelse slidt i højre side.
Mit bækken er delvist låst, der er nedsat stabilitet i hoften, mit knæ falder ind og det påvirker mit skinneben og helt ned under foden. Jeg føler mig helt gammel – og slet ikke som nogen lille lækker rapand længere. Det hele stammer fra gluteus medius og minimus, som ikke er stærk nok i forhold til resten – og det er godt nok underligt, for lige præcis på det punkt er min mand nu ret godt tilfreds

Men ellers er styrken i min krop helt i top. Gode stærke muskler, vi skal bare lige arbejde med de her småting, og inden vi er færdige, har Line vist mig nogle øvelser jeg selv kan lave, og understreger vigtigheden af at strække ud… for de der foamruller ligger der rent faktisk fordi vi må bruge dem!

Vi ses,
Joan