#fragamertilgosling

Ja, så skete det. Jeg stak min dumme tud for langt frem, spillede op til dans,
var kålhøgen – og som der så ofte sker, når man er ovenpå, ja – så skider Satan
i ens hovedpudebetræk.
Fredagens målinger viste nemlig tilbagegang. “Whaaaaaat?” hører jeg alle 15 der
læser det her råbe. Ja, jeg har mistet 100g muskel, taget 0,5% kropsfedt på er
300g tungere. Det giver dog ikke rigtigt mening, da jeg samtidig har smidt 3 cm
om livet. Jeg vælger at tolke det som om mit liv lige nu, er en rigtigt dårlig
og mærkelig udgave af en Lettisk genindspilning af Terminator, og at maskinen
der måler mig simpelthen ikke fungerer optimalt. Jeg kan, med mine flotte gråblå
øjne, se en forskel – og jeg har altså trænet 10 ud af de sidste 14 dage, og
spist efter planen. Så what the fuck, maskine. Mål mig lige ordentligt næste
gang, gør! Claus var rigtigt god til at berolige mig efter målingen, da jeg
egentligt mest af alt havde lyst til at ødelægge noget og gå min vej.

Jeg troede ærlig talt ikke, at jeg ville lade mig slå ud på den måde, men det
skete altså. Jeg har brugt weekenden på at ligge på mit kontor og se tv-serier
og være træt af det hele – afbrudt af spisninger (efter madplanen, naturligvis)
noget hjemmetræning og mislykkede forsøg på at lave en galge af 3 par batman
underbukser. Det overrasker mig, hvor vigtigt det her projekt faktisk er blevet
for mig – og jeg var egentligt aller mest ked af det på Claus vegne, for det er
jo immervæk ham der har givet mig chancen for noget helt unikt og livsændrende,
og så er der, af uransaglige årsager, tilbagegang siden sidste måling. Det er
super frustrerende.

Det vigtigste er at man hurtigt kommer over det, og ikke tænker “NÅ MEN SÅ SKIDE
VÆRE MED DET HELE!” og æder en pizza. Det eneste der hjælper at at blive ved og
ved og ved og ved – hvilket jeg naturligvis har tænkt mig. Det hele blev lidt
lettere af, at Claus sendte mig en sms for at høre, hvordan det gik – jeg var
ærlig og skrev nogle af de samme ting jeg har skrevet her. Efter noget tid får
jeg en besked tilbage, som jeg ikke synes skal vises, men den var enormt
tiltrængt og viser at man ikke “bare” får en personlig træner der hjælper en med
at løfte tunge ting – men også hjælper med at løfte de tunge ting, der kan komme
i sindet, i forbindelse med tilbagegang.

Han sluttede beskeden med “Ses mandag! Fra Pacman til Hackman!”, hvilket jeg
grinte ret meget af – tror at han har ment at jeg bliver en “hakket makker”,
altså som skåret i sten. Og ikke at jeg kommer til at ligne Gene Hackman, når vi
er færdige.

Det håber jeg i hvert fald ikke.