Så kom vi i gang med uge 7 efter turen til Tyskland.
Mandag trænede jeg med Claus og efter min mening var der lige skruet et ekstra hak op på vægtene. De var ganske enkelt blevet tungere, men efter 55 min med slitage havde vi fået dem ned på det normale igen ! Onsdagstræningen kørte jeg sammen med Mya, hvor en del af træningen foregik udendørs i dejligt solskin. Mavebøjninger og romaskinen tog vi ude på asfalten, pu ha den var varm og hård.
Da Claus blev far onsdag (tillykke) tog jeg fredagens træning med en for mig ny træner Kasper Holm. Vi trænede en hel del på overkroppen så den var dejlig øm lørdag og søndag. Desværre nåede vi ikke sandhedens time med måling og vejning, men det kommer nok en anden gang. Alt i alt har jeg haft 3 supergode træninger med 3 forskellige trænere, men det har været super godt.
Hjemmetræningen i denne uge blev til lidt fodboldspil med U15 drengene i KRFK. Jeg glæder mig allerede til uge 8, med en del træninger på egen hånd (Claus på barsel) men det bliver også sjovt at prøve.
Nå, men mere om det i bloggen i næste uge.