Jeg har ikke nævnt Claus Sloths kostplan ret meget i mine indlæg på trods af, at den har haft mindst lige så stor betydning som styrketræningen på vejen mod mere velvære og en lidt slankere linje. Årsagerne til det handler nok om flere ting. For det første har jeg altid haft et anstrengt forhold til kostplaner. Jeg har aldrig fulgt de mange diæter, man i dag kan finde på markedet, så som suppekur, juicekur, 5/2-kur, grønsagskur, nupo-kur, kød-kur og jeg-skal-komme-efter-dig-kur. ”Der er sgu ingen, som skal bestemme, hvad jeg skal spise”, har jeg tænkt med den overbevisning, at motion gør det ud for mit velvære og kompenserer for det ekstra kalorieindtag. Men kære medsøstre, jeg er ked af at sige det, men hvis vi skal tabe os, er kosten langt vigtigere end træningen. Går vi til lægen og vil have gode råd om vores overvægt, vil han til hver en tid give os svaret: ”Luk munden!”. Puha, den skinbarlige sandhed svier, for det er så sandt, at det næsten ikke er til at holde ud. Og vi kan ikke begynde at bilde os selv ind, at vi ikke kan huske svaret, for det er kun på to ord og med et lixtal som selv min 5 årige datter kan være med på. Motion er et glimrende og godt tiltag i kampen mod overflødige kilo, men langt fra nok.

Jeg har aldrig været rigtig overvægtig. Jeg har haft lidt ekstra til gården og gaden i nogle perioder, særligt de gravide, men sådan decideret overvægtig har jeg ikke prøvet at være. Jeg har heller aldrig haft akne- eller store bumseproblemer (udover de sædvanlige bumser, der altid kommer på de mest ubelejlige tidspunkter). Derfor har jeg heller aldrig haft de store incitamenter til at holde op med at spise jordbærtærte, chips, slik eller ekstra sovs og kartofler, der i øvrigt ikke har noget med akne at gøre, men det er jo det mest nærliggende at ændre, hvis huden er uren. Jeg spiste ret meget slik før ungerne kom ind i billedet, og den ”søde adfærd” trækker stadig spor ind i mit voksenliv efter kl. 19.30, når ungerne er lagt i seng, og man priser sig lykkelig for, at sofapuder findes i en 70×50 cm, så Marabou chokoladen kan gemmes godt, når bettepigen kommer listende ned af trappen og ikke kan sove.

Mit eget lille ræsonnement har været, at en løbetur eller en aerobictime altid lige kunne rette op på min sundhed. Jeg ved godt, det er absurd at konkludere, at fordi jeg ikke vejer 15 kg for meget, så har min krop godt af 17 forskellige E-numre og en god mængde sukker, men sådan har jeg levet i mange år. Derfor har der også været RIGTIG mange dage i Projekt Fit, hvor jeg har hadet kostplanen. Det har og er stadig vanvittig svært for mig at undgå de søde sager, og jeg taler tit med Claus Sloth om det. Han er ret god til ikke at dunke mig oven i hovedet med dårlig samvittighed, men snarere give mig motivation til at prøve igen. Og hey, selvfølgelig må vi æde en kage en imellem, og det vil jeg også blive med, men det er virkelig godt for mig og min krop at få arbejdet med sukkertrangen.

Til dem af jer som er interesseret i Claus Sloths kostplan, så er den enkel og bygger på sund fornuft. Du må spise lidt af det hele og i mit tilfælde lidt lækkert en gang om ugen. Og så virker den! I vores familie vil vi ikke ændre en hel masse, når Projekt Fit stopper, for vi spiser stadig god, velsmagende mad, men nu bare på en anden måde med færre af de hurtige kalorier som hvidt brød og pasta. Og så får vi MEGET mere grønt på tallerkenen, som giver velvære på en hel anden måde end løbeturen.