#fragamertilgosling

Jeg ved ikke, hvad det er Mýa gør, men hun har en evne til at få mig til at lave
ting, der giver mig ømme ben i dagevis. Den første uge kunne jeg knapt nok gå
efter bentræning med hende, og i den her uge har jeg, efter onsdagens træning,
bevæget mig faretruende tæt på samme situation. Hver gang jeg har skulle op
eller ned af/på en stol har jeg sagt ”Ååhhh”. Det er garanteret walking lunges.
Føj, jeg hader walking lunges. I det mindste er ømhed = resultater, og jeg kan
godt forstå hun tit siger ”Er du øm?”, hvis hun ser mig torsdag eller fredag.
Ofte er jeg, hvilket resulterer i et ”Yes!” og et arm-pump fra hende. Hvis
hendes success-rate bliver målt i min ømhed, så skal hun have en medalje af en
art. Claus skal have en medalje, for at få mig til at whine rigtigt meget,
hvilket jeg er begyndt på når jeg træner med ham. Han presser mig virkelig hårdt
for tiden, hvilket er super dejligt, men for saaaaaaaaaatan, hvor er det et
helvede at kæmpe sig igennem det sidste set et eller andet. Du må dog ikke
stoppe, Claus! Du ved godt jeg gerne vil. Det er derfor jeg siger
”fffffuuuuuuuck” og ”kom så, for helvede” så meget.

Jeg har ikke særlig lang tid tilbage nu. Den 21. Juni skal jeg afsted kl røv om
morgenen, til Roskilde Festival og arbejde som elektriker ved Avalon
scene-området i 14 dage, efterfulgt af en uge på veteran-knallert sammen med
mine venner rundt i Danmark. Jeg har aftalt med Claus at det ville give bedre
mening at stoppe projektet efter uge 11, istedet for at skulle have 3 uger, hvor
jeg er væk og så 1 uge tilbage og projekt afslutning. Jeg har ikke tænkt mig
ikke at drikke på Roskilde Festival, det bliver nok på en anden måde end f.eks.
sidste år, hvor jeg havde drukket mig så smadret i æ bær, hver aften i de 10
arbejdsdage jeg har op til festival-start, at da jeg så havde fri i
festival-dagene kunne jeg ikke røre alkohol uden at have det som om jeg havde
slugt en tørretumbler fra 1976, de samtidig var ved at indspille Mad Max filmen
i. Jeg tager den nok noget mere med ro, men jeg ved også at det er smartest at
få banket de efter-billeder af før jeg tager 3 uger, hvor det nærmest er umuligt
at følge træning og madplan – og ikke drikke øl. Men når jeg kommer hjem er jeg
nok at finde i centeret alligevel, så jeg kan fortsætte det sunde liv, jeg har
fået stablet på benene med hjælp fra Claus og Mýa.