Nu ses resultaterne af mit hårde arbejde for alvor i Projekt Fit:
⦁ 16 cm mindre omkring taljen,
⦁ 11 cm mindre omkring hoften, og
⦁ En fedtprocent, der er faldet fra 29,4 % – 20,9.

Det er dælme lækkert! Jeg er virkelig glad, og jeg synes, det er ret vildt, hvad der kan ske på så få uger, hvis man beslutter sig for at træne fokuseret i 3 x 55 minutter om ugen og derudover følger en fornuftig kostplan. Ovenstående tal er bedre, end hvad jeg turde håbe på, og så har jeg endda et par uger tilbage, hvor jeg kan nå at forbedre mine trænings- og kondital.
Den gode nyhed om min fysiske fremgang annoncerede Claus Sloth på Facebook i denne uge, og jeg må bare sige, at jeg BLIVER SÅ GLAD, når I giver mig et ”like”, skriver en kommentar og bakker mig op med de utallige emojies, der findes:

Jeg elsker dem hver og en, og selvom det bare er en hyped tegning, så gør de mig altså glad!

Når jeg sådan ser mig selv på en video cykle i en mobilefit og lave kibøvelser op til Vor Herre, kan jeg godt tænke ”Det ser sgu ret idyllisk ud”; tre børn, overskud til at koge broccoli og lave sunde madretter, træne tre gange om ugen og nu mere fit, end jeg har været de sidste 8-10 år. Men der er naturligvis også malurt i bægeret. Projekt Fit fjerner ikke trodsige unger, natteroderi, syge børn, søskendeskænderi, travle hverdage eller for den sags skyld den putterutine jeg i skrivende stund forgæves forsøger at få til at virke, og som pt. har varet fra kl.19-22.30 de sidste 4 uger. Projekt Fit kan heller ikke bekæmpe min ammehjerne, der, bare for at nævne i flæng, har glemt bilnøgle på taget af vores bil i 3 timer i forbindelse med en tur i svømmehallen, ladet pusletaske overnatte på trailer ude ved vejen, talt til 5 medlemmer af Projekt Fit i stedet for 6 i forbindelse med køb af en barselsgave og lagt havregrynspakke i køleskabet efter en meget kort nat. Sådan skal det åbenbart være, når man har små børn, og kære medsøstre, jeg har ladet mig fortælle, at vi må bruge ammehjernen som undskyldning, indtil børnene er 5 år, så lad jer ikke narre, hvis nogen forsøger at overbevise jer om andet.

Nogle dage skal der bare bides i det sure æble. Når jeg har en af de dage, f.eks. hvor hele huset ligner Jerusalems ødelæggelse, og jeg blot kan sidde i sofaen og kigge på synet, fordi baby-Johanna kun vil være på arm, så er det for mig en befrielse, at jeg kan sige til mig selv: ”Ok, jeg fik da i det mindste trænet i går”. Jeg har helt ærligt haft mere overskud og energi i denne barsel end de foregående to. Det kan skyldes mange ting, men jeg tror selv på, at jeg har valgt den rigtige rækkefølge ved først at give mig selv et overskud. Det er lidt, som de skriver på de laminerede sikkerhedsinstruktioner ombord på fly; red dig selv først ved at sikre dig med iltmasken. Derefter kan du hjælpe dit barn eller andre passagerer.

De her bukser har jeg ikke kunne passe i 7 år – nice