Ugen bød på min sidste eksamen, langt om længe kunne jeg ånde lettet op og få lidt luft. Det har været en meget lang og hård kamp må jeg sige.
Så onsdag eftermiddag kunne jeg med god samvittighed træne med Line, og vi gav den som altid fuld gas. Jeg nyder altid at træne med hende, og det er fedt at blive presset på en anden måde, end hvad man tit selv er i stand til. Det virker bare som om at de to ugentlige træninger med Line er langt mere effektive end når jeg træner alene.
Nu er der efterhånden også kun en uge til jeg skal til EM i Tjekkiet sammen med resten af landsholdet, og jeg må sige at jeg kan begynde at mærke spændingen, glæden og nervøsiteten.
Desværre er jeg kommet lidt til skade, var ude på universitets aktivitetsbane sammen med nogle andre piger fra rugbyholdet, og da jeg skulle vise mig lidt frem, endte jeg desværre med at vrikke ret voldsomt om på foden. Så lige nu ligger jeg med foden oppe og med kompressionsbind om for at få foden klar til næste uge. Heldigvis ser det ud til at hævelsen falder hurtigt. Så ikke engang en forstuvet ankel kan få mig ned med nakken.