Ugen op til mit første EM bød ikke rigtig på noget, af flere grunde. Den ene er at ugen op til en turnering anbefales det ikke at træne hårdt, fordi at det ikke flytter ens form op til turneringen men også fordi det er vigtigt at ens muskler ikke er trætte efter en hård træning og derfor ikke kan præstere optimalt.
Men jeg kunne heller ikke træne pga. min meget ømme ankel. Mandag morgen kunne jeg dårligt nok støtte på foden, men efter en times behandling af Miss Magic Hands aka. min træner Line, kunne jeg pludselig gå og støtte på foden. Jeg må sige at jeg virkelig sætter pris på hendes faglige kunnen og evner.
[envira-gallery id=”5761″]
Fredag morgen drog vi 12 piger til Prag for at spille første runde af EM for A rækken (den 2. bedste i Europa). Desværre gjorde min ankelskade samt min operation tidligere på måneden at jeg ikke fik særligt meget spilletid, min form var simpelthen ikke så god som den kunne have været, da jeg desværre ikke har kunnet træne i 3 uger i den sidste måneds tid. Men lidt spilletid fik jeg dog, og sikke en følelse det var at spille i de danske farver til en slutrunde! Det må virkelig siges at være højdepunktet i min rugbykarriere. Selvom jeg ikke fik så meget spilletid, og selvom konkurrencen er benhård for at blive på holdet, fordi jeg er oppe imod nogle meget stærke kvinder, så har det ikke slået mig ud. Jeg er max klar til at give den rigtig meget gas de næste 3 uger med hos Claus Sloth for at vise landstræneren at jeg fortjener at komme med til Ungarn.
Stay tuned 😉