Træn trygt hos ClausSloth

ClausSloth er et anderledes træningscenter. Vores primære fokus er den personlige træning. Dertil tilbyder vi et træningsmiljø i nogle fantastiske træningsfaciliteter, som er målrettet det voksne publikum.

Hos ClausSloth tager vi Covid-19 meget alvorligt, og derfor har vi gjort flere tiltag for at sikre, at det er trygt at træne hos os.

Personlig træning:

Vores personlige trænere har stort fokus på, at træning hos os skal være trygt, derfor vil de holde mere afstand, end du er vant til. De hjælper gerne med at spritte udstyr af løbende igennem træningen, så du får mest ud af din træningstime. Du kan fortsat booke personlig træning i receptionen eller online via Trainsoft

Udover mere afstand i træningstimen og hyppig afspritning, så vil du ikke opleve den store forskel. Seriøsitet og tilstedeværelse er nogle af de værdier, vi fortsat vægter højt, samt at der skal være plads til et godt grin, så hold dig ikke tilbage med at booke tid.

Centeret:

Centeret er opdelt i zoner, så der er god plads til alle, og der kan holdes afstand under jeres træning. Der er opsat ekstra håndsprit, og der er sprit til at aftørre udstyr med. Alt svedabsorberende udstyr, såsom træningsmåtter, er blevet fjernet efter anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. I er velkommen til at tage jeres egen træningsmåtte med. Vi tilbyder forsat ny vasket håndklæder til jeres træning, og frisk frugt og kaffe til efter jeres træning.

For at sikre at for mange ikke træner på samme tid, skal man booke sig plads via Trainsoft (link) til Open Gym. Det er din sikkerhed for, at der aldrig er for mange, der træner på egen hånd samtidigt i vores center. Når du træner på egen hånd, skal du huske løbende at spritte dine hænder og udstyr af, så vi i fællesskab kan passe på hinanden.

Holdtræning:

I vores Boot Camp-område har vi opdelt vores træningsområder, så der er god plads til hver deltager. Vores personlige trænere vil holde lidt mere afstand under træningen, men de vil selvfølgelig fortsat motivere og vejlede, så man får mest ud af sin træning og udfører øvelserne korrekt. Der er kun 8 deltagere på vores hold, så der er god tid til hver enkelt, og man vil ikke være samlet for mange på samme tid. Vi spritter hænder og udstyr af løbende igennem træningen.

Baderum:

Vores baderum er åbne. Vi anbefaler dog stadig, at du møder omklædt til din træning og tager bad der hjemme, hvis du har mulighed for det.

Online træning:

TrainLive, som blev skabt på under 14 dage, da krisen ramte, er kommet for at blive. Vi arbejder målrettet på at udvikle platformen med nye funktioner, workouts og forløb, så I kan fortsat træne med os hjemme i stuerne, på jobbet eller på ferien.

 

Vi glæder os til at træne med dig!