Jeg er født den 13. maj 1968 og nærmer mig altså med hastige skridt min 50 års fødselsdag.
Jeg bor i Odense sammen med mine to drenge på 18 – de to store piger er flyttet hjemmefra. Familien tæller også Buster, der er en gammel labrador med dårlig ryg, og Bølle, der er en gammel hankat med leddegigt og diabetes. Jeg arbejder i Middelfart – har siden oktober 2016 været så heldig at få lov til at stå i spidsen for Bridgewalking. Kæresten bor i Viborg og er en genbrugskæreste. Vi var også kærester, da han gik i 9. og jeg gik i 7, og har altså fundet hinanden igen efter mere end 30 år.

Fra 1995 til 2003 arbejdede jeg som studievært på TV2’s Vejrudsigt. Dengang var det meget nemmere at holde vægten. Dels var jeg selvfølgelig yngre – men jeg tænkte mig også om en ekstra gang, inden jeg gik amok i bland-selv-slik om fredagen, fordi der var kontant afregning med det samme. Jeg glemmer aldrig en journalist, der ringede og ønskede mig tillykke. Han havde set mig på skærmen aftenen forinden og gættede på, at jeg ventede mig igen. Jeg grinede og sagde, at det gjorde jeg bestemt ikke. Jeg havde rigeligt i de 4 skønne unger, jeg havde. Da bladet udkom torsdagen efter var det blevet til en artikel. ”Falsk Alarm: Vejrpigen ikke gravid – hun kan bare godt lide sovs”. Den klippede jeg ud og hængte på lågen til køleskabet!

De sidste mange år er der røget lidt flere kilo på, end jeg bryder mig om. I dag synes jeg ikke, at det er sjovt at se billeder af mig selv i avisen, når vi eksempelvis har haft gæst nummer 100.000 over broen, og der bliver taget billeder af, at jeg giver blomster og diplom til den heldige. Jeg ved, at jeg trak maven ind, da fotografen råbte smil. Alligevel bliver jeg ærgerlig, når jeg dagen efter ser avisen. Sådan vil jeg ikke se ud. Der skal gøres noget nu! Og anledningen er perfekt. Jeg bliver 50 lige om lidt. Det vil da være mega cool at blive 50 og så være på vej til sit livs form?

Jeg har aldrig dyrket sport – var altid den sidste, der blev valgt, når der skulle dannes hold i skolen. Jeg går selvfølgelig skide-runden med hunden morgen og aften; men har ellers aldrig dyrket motion. Sidste år fik jeg konstateret hoftedysplesi og blev opereret i den ene side af mit bækken. Det har taget næsten et år om at gro sammen, og jeg har derfor takket nej til at få den anden side fixet. Jeg kan ikke overskue en ny operation og mange uger, hvor jeg ikke må støtte på benet, smerterne og den langvarige helingsproces. Da jeg skrev til ”Projekt Fit” var det derfor også med håbet om måske at få styrket de muskler, der kan afhjælpe problemerne med mine hofter, så jeg undgår smerter, kommer til at sove bedre om natten – og i sidste ende måske undgår operation af venstre side?

Jeg deltager også med et håb om, at livsstilsændringen – med mere sunde spisevaner og motion – vil give mig mere energi, så jeg bedre kan klare de udfordringer, jeg har i min meget travle hverdag.

Summa sumarum – altså kun gode, fornuftige grunde til at kaste mig ud i projektet med liv og sjæl. Og det har jeg tænkt mig at gøre!

Alle målinger er foretaget på Tanita MC-780

Op med brystet Dorthe, sug maven ind Dorthe, lige 5….nej 7 tilbage…du kan vist godt tage 2 mere.!
12 uger fokuseret på den rette kost, og den rette træning er nu fløjet afsted, I starten virkede det som utroligt lang tid, men som resultaterne kom, gik tiden bare alt for hurtigt. Det skal så heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ekstremt resultatorienteret, så motivationen kom sammen med resultaterne, centimeter efter centimeter. Og da jeg for et par uger siden, tog et par shorts på jeg købte sidste sommer, og de røg ned over hofterne, skal jeg nok lige love for, at husstanden oplevede min motivation. Det er bare den fedeste fornemmelse, at man nu pludselig har alt for stort tøj hængende i skabet, det er en hel ny opdagelse for mig.

Resultatet efter Projekt Fit fortæller mig utroligt meget, for ikke nok med jeg er blevet en noget slankere kvinde, så er de skavanker, jeg egentligt havde tildelt alderen skylden for, også væk. Min hofte har gennem flere år drillet, og jeg havde faktisk indstillet mig på, at det med løb nok var passè for mig, men efter intens core træning sammen med Claus, så er jeg nu igen beriget med et par løbesko og de bliver flittigt brugt. Jeg er utroligt glad, euforisk faktisk over hvor meget energi og tilfredsstillelse jeg har fået ud af dette forløb. Min selvtillid blomstre og må da også indrømme, at jeg kan tage mig selv i at stå lidt længe og se mig selv i spejlet .

Formålet med dette forløb var at få tanket batterierne op, og få lavet et serviceeftersyn på ’skroget’. Det mål er hermed opnået, for jeg har fået mig en ny stærkere krop, en ny sund livsstil, et nyt fokus der baner vejen og troen på nye mål for fremtiden. Næste mål er allerede sat, og jeg glæder mig allerede til at komme i gang med næste etape på egen hånd.

Stor tak til Claus, for at du har holdt mine brøl ud, det har været en fornøjelse at komme og træne med dig hver uge. Totalt professionelt center, hvor glæden fra de ansatte smitter af på os der vælter ud af sengen ned for at træne. Træning er nu igen blevet en del af mit liv, hvilket er en kæmpestor glæde for mig.