Jeg hedder Marlene er 45 år, er gift med Leif og vi har 2 dejlige børn på 9 og 12 år. Alle 3 meget aktive med sport. Jeg arbejder som Sosu hjælper på Provstegaardshjemmet.

Jeg har været meget aktiv i mine unge år, dyrket sport og cyklet til alting, ja der var ikke den sport jeg ikke har prøvet .

Tror det hele gik galt da jeg mistede min far og senere min mor og det blev bestemt ikke bedre da jeg fik børn, vægten er stille og roligt gået op. Vi har en dejlig hund som jeg går mange ture med, var det ikke for den, så var det nok endt helt galt. Jeg er en af dem der spise på alle følelser, og det bliver ikke bedre af at jeg elsker mad og søde sager.

Nå, men nu meldte jeg mig til projekt Fit, efter mange overvejelser, vidste det kunne blive rigtig hårdt, meget grænseoverskridende og nok mit livs udfordring, men det kunne også blive min redning tænkte jeg, hvis jeg var så heldig at de valgte mig. Det gjorde de, det er jeg virkelig taknemmelig for. Mit mål er, at komme i mit livs form, komme ned i vægt, få strammet min krop op, flad mave. Få mere energi og bare kunne føle mig godt tilpas i mit tøj. Kunne være aktiv med min familie, ja måske endda give dem baghjul.

Jeg har sat mig de mål fordi, jeg har været så træt af mig selv. Havde ikke kontrol over mit eget liv, især min krop, jeg viste ikke om jeg skulle grine eller græde, når jeg så mig selv i spejlet uden tøj. Jeg var totalt energi forladt og ikke meget selvværd. At nå mine mål, vil være en kæmpe sejr, kan ikke huske hvornår jeg sidst har gennemført noget 100%. Jeg vil helt klart få et bedre liv, mere energi, selvværd, selvtillid, en fast krop, flad mave og kunne være aktiv og dyrke sport med min familie.

Ja, det ville være som at vinde i lotto.

Alle målinger er foretaget på Tanita MC-780

Så blev jeg færdig med projekt fit.

Det var været et fantastisk forløb på alle måde, dygtige personlige træner, rigtig god atmosfære i centeret og søde mennesker, her er alle lige.

Da jeg fik at vide, at jeg var blevet valgt til projekt fit, var det total lykke følelse. Jeg følte jeg havde vundet, og nærmest fra dag et var jeg indstillet på det her, det var bare som om min hjerne lukkede ned for alt trang til søde sager, slik, chokolade, kage og alt det jeg ved ikke er godt for mig. Hvordan det kunne lade sig gøre fatter jeg ikke helt, men måske fordi jeg for én gangs skyld ville det her 100 procent. Jeg havde nogle at stå til regnskab for. Nogle der ville hjælpe mig 100 procent igennem projektet, også min familie. Jeg havde faktisk hellere ikke lyst til at tabe ansigt, med de før billeder der var taget. Jeg var så klar som jeg kunne blive.

Det blev mit livs udfordring, men alligevel ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig. Måske fordi jeg kan være meget stædig og jeg havde en træner der ikke accepteret ordene “det kan jeg ikke”. Der har været gange, hvor det føltes som om der var ild i mine muskler. Der har også været gange, hvor jeg troede jeg var døden nær, men Mýa kunne berolige mig, at hvis det skulle ske, så havde de hjerte starter.

De første mange uger hostede jeg rigtig meget, jeg havde virkelig vejrtrækningsproblemer, jeg hev efter vejret, når jeg anstrengte mig. Mýa spurgte mig gentagende gange om jeg havde astma, men nej, jeg var bare i mega dårlig form og vejede alt, alt for meget.

Jeg har virkelig nydt det her forløb, Det at være i centrum i en træningstime, at få alt den opbakning fra Mýa og Claus som jeg havde brug for. Og ikke mindst af venner, kollegaer og bekendte, og helt overraskende også fra folk jeg slet ikke kendte.

Jeg har fulgt en kostplan, der var til at leve efter for en almindelig familie og ikke mindst min træning, som både har taget hensyn til mit niveau “0” da jeg startende, og gav mig udfordringer, der svarede til det niveau jeg var på igennem ugerne.

Men lad mig lige fortælle, der er ikke noget der hedder “jeg kan ikke” i deres verden, det lærte jeg hurtigt.

Mine timer med personlig træner har virkelig været gode. Det har været hårdt, men også fedt.Det er jo helt vildt hvor man rykker sig næsten fra gang til gang, nogen gange overraskede det min træner, og ikke mindst mig selv. En total fed følelse, man bliver helt høj og sgu også stolt over sig selv.

Nu hvor jeg ser før og efter billeder, tænker jeg, hvordan kunne jeg lade det gå så vidt, det er jo både total griner og skræmmende på en gang, at jeg var blevet så stor. Men det fik vi da heldigvis lavet om på. Jeg havde forskellige mål, blandt andet at komme ned i vægt. 12 kg blev det til, det er da til at føle på og 76 cm rundt om på kroppen. Det føles rigtig godt og jeg er stolt over mit resultat. For bare 4 mdr siden ville jeg ikke have drømt om det her, og hellere ikke min familie.

Jeg har nået mine mål i store træk, kommet ned i vægt og fået strammet min krop op. Ja, ja ikke helt, men det skal nok komme. Den flade mave er godt på vej og meget mere energi. Jeg kan stadig godt ramme en mur ind imellem, men det går hurtigt over. Jeg behøver hellere ikke tage en lur på sofaen mere, det er i hvert fald meget sjældent. Jeg føler mig godt tilpas i mit tøj, det er dejligt. Har også fået mere selvværd/selvtillid. At være aktiv med min familie, det er jeg også blevet, og er begyndt at løbe med dem.

Jeg har også fået styr på min kost, og min sukkertrang, dog ikke 100 procent endnu. Men jeg har lært hvor jeg skal passe på og hurtig få rettet ind igen, hvis jeg skulle lade mig friste. Som en sidegevinst har jeg stort set ikke haft hovedpine siden jeg begyndte på forløbet.

Mine nye mål er at tabe mig yderlig 5 til 10 kg,  fald mave og få strammet op og så vil jeg arbejde hen imod at kunne løbe 10 km. Jeg har valgt at træner videre ved Clausslot, for jeg har stadigvæk brug for hjælp. Det er mange års dårlig livsstil jeg vil ændre, det sker jo ikke lige på en gang.

Alt i alt, så har jeg fået det meget bedre, både psykisk og fysisk, og jeg er ved at synes om mit spejlbillede igen.

Jeg vil bare sige til jer, hvis jeg kan gennemføre det her, så kan alle.

Bare kom igang, bedre nu end aldrig.