Puha, synes godt nok det der personlige træning er hårdt. Tror jeg har trænet forkert de sidste par år i træningscenteret, for har aldrig følt mig så udmattet, så hurtigt i løbet af en træning. Hun er en hård træner hende Line. Men for søren, hvor er det dog fedt, at man efter træningen føler at man virkelig har udrettet noget og også har skubbet sin form tættere på ens mål. Allerede efter de første par øvelser er jeg fuldstændig rød i hovedet og sveden springer frem på mit hoved.

Vi testede også mit max i bænkpres, og jeg kunne lidt overraskende løfte 45 kilo, er egentlig ret stolt over det, men det skal helt sikkert forbedres over de næste 10 uger.

Jeg har fra starten vidst at kosten blev noget af de sværreste for mig at overholde, da jeg virkelig har en sød tand. Men jeg må sige at de 6 måltider jeg skal have i løbet af dagen, gør at jeg føler mig mæt og tilfreds, samtidigt med at den holder min sukkertrang lidt nede. Dog har jeg haft svært ved at holde mig helt væk, men har heldigvis kunne begrænse det til de 150 kalorier cirka, som jeg har til lækkerier om aftenen. Mit ynglings måltid er helt klart morgenmaden, vaniljeskyr, havregryn, æble og mandler er virkelig en vinderkombination for mig.

Noget jeg helt sikkert skal arbejde med i de næste par uger er planlægningen af måltider, når jeg er derhjemme går det fint med at overholde planen, men så snart jeg tager på uni, bliver det svært, fordi der er for mange fristelser og det er svært at holde overblikket i forhold til antal kalorier, så i næste uge skal jeg helt sikkert igang med at smøre madpakke dagen før, således at jeg har kontrol over hvad jeg putter i munden. Og så skal jeg lære at sige ‘Nej tak’ til fristelser.

I næste uge får jeg besked på om jeg skal med landsholdet til turning i Frankrig, det ville blive min første rigtige turnering med landsholdet, så krydser fingre. Dog forventer jeg ikke at blive udtaget, da der er nogle rigtige dygtige piger på holdet. Men nu må vi se.

Glæder mig til at se hvad næste uge bringer, og hvad Line finder på at nye øvelser.