Velkommen til Sloth’et
Velkommen til Sloth’et – vi elsker personlig træning
Hej, mit navn er Claus Sloth. Jeg er ejer, og jeg driver sammen med mit fantastiske team træningscentrene ClausSloth, som i daglig tale kaldes Sloth’et. Vi har 3 fitnesscentre på Fyn, hvor to af dem ligger i Odense og ét ligger i Svendborg.
Hos ClausSloth har vi specialiseret os i personlig træning. Vi har siden 2009 hjulpet mennesker med at skabe en positiv forandring i deres liv. Vi ønsker at være din professionelle sparringspartner, så du kan opretholde en sund og stærk krop i balance. Vi ønsker at være det sted, hvor du finder roen fra en travl hverdag og tanker din energi op. Et sted hvor du tager hjem fra din træning og føler dig glad – det kalder vi livskvalitet.
Vi et træningscenter, målrettet det voksne publikum, som sætter pris på at træne i rolige omgivelser, i et rent træningsmiljø med vejledning fra personlig træner.
En god start er essentiel, og vi vil gerne uddanne vores medlemmer, så alle får det bedst mulige udgangspunkt. Derfor tilbydes alle medlemmer en introduktionstime med en af vores dygtige personlige trænere, så du får mest ud af din tid og opnår resultater gennem målrettet træning tilpasset dig, din hverdag og dine mål. Vi tilbyder flere forskellige medlemskaber, træningsforløb og Boot Camps.
På vores hold er der maksimalt 8 deltagere, så vores personlige trænere har tid til hver enkelt. Hos os bliver alle deltagere set, motiveret og guidet gennem hele timen. Vores personlige trænere går rundt iblandt deltagerne på holdet, så man under hele træningen får god vejledning.
Vi er personlige trænere, og derfor tilpasser vi altid øvelserne til deltagerne på holdet, derfor er der heller ikke en opskrift på, hvordan en power-, core- eller pulse-træning ser ud hos os, udover nærvær, tilstedeværelse og en engageret træner, som retter, motiverer og guider jer igennem en fed holdtræning
I Odense og Svendborg tilbyder vi over 150 hold om ugen. Det gør, at du har et stort udvalg af mange forskellige hold med mange forskellige personlige trænere, som alle tilføjer noget unikt til deres holdtræning.
Vi er et bredt team af personlige trænere, fysioterapeuter, kostvejledere, massører og receptionister, som dagligt bidrager til, at ClausSloth er et rart og imødekommende sted at være. I træningen med vores klienter betyder nærvær alt. At være tilstede og lyttende så træningen bliver målrettet den enkelte. At skabe gode træningsoplevelser så man går fra sin træning med fornyet glæde og overskud til hverdagen.
Jeg vægter seriøsitet, ærlighed, ordentlighed, nærvær og respekt over for andre højt. Der skal være plads til en dårlig joke, lidt “værkstedshumor” efterfulgt af et smil. Værdier, der er kulturskabende i vores center, som i dagligdagen ledes af vores dygtige og passionerede centerchefer. I fællesskab med personalet gør de ClausSloth til et rart sted at træne.
Der står ClausSloth på døren til centrene, men ClausSloth er ikke en enmandshær, det er et samlet team.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til Sloth’et – sammen når vi dit mål.