De første to uger fulgte jeg madplanen meget præcist, og det gav også resultater. Noget jeg var virkelig stolt over, i ugerne efter første vejning slækkede jeg på maden, fordi jeg nok mente at jeg vidste bedst selv. Men resultatet var at jeg har mistet muskelmasse i løbet af de sidste to uger og har taget lidt fedt på, vildt frustrerende. Men det betyder også at madplanen ved bedst og skaber de bedste resultater.
Så fra nu af må jeg være mere striks og følge eksperternes råd og kosten, så jeg ikke mister mere muskelmasse.
Ugen bød også på min første officielle rugbyturnering i Frankrig. Jeg fik spilletid i alle fem kampe og startede endda inde i to af dem. Så allerede er et af mine mål med forløbet, om at komme på landsholdet, blevet opfyldt. Men EM er lige rundt om hjørnet, og jeg skal fortsat arbejde hårdt for at komme med der. Også selvom jeg har været et nervevrag hele weekenden, fordi man så gerne vil præstere. Men de andre piger er fantastiske og meget støttende, så de hjalp mig igennem den værste usikkerhed.

de næste uger bliver lidt stille for mig, jeg skal have sat min brækkede næse på plads og skal desuden også have foretaget en mindre operation, der betyder at jeg ikke kan træne i to uger. Men det giver mig måske tid til at fokusere mere på eksamener og kosten, så jeg kan få styr på det.
Men skal nok holde jer opdateret, og Claus har været så flink at give mig de to ugers træning i den anden ende, så jeg ikke går glip af noget.

[envira-gallery id=”5436″]