Ottende uge blev på mange måder meget speciel. Claus Sloth havde fået det første barn, hvilket betød selvtræning mandag og fredag.

Samtidig startede jeg nyt job. Den kombination var på ingen måder optimal for min træning – det er alt for let at springe over når der ikke står en personlig træner og venter – træningen mandag og fredag blev derfor droppet til fordel for det nye job!

Lidt selvdisciplin har jeg dog, hvilket betød, at jeg måtte træne både lørdag og søndag for at nå ugens tre træningspas. Det tåbelige i denne sammenhæng er, at jeg altid har det bedre efter træning end før – så der er virkelig ingen fornuftige grunde til at springe det over. Læren fra denne uge er altså, at det at der står en personlig træner og venter på én, er super vigtigt…