Den lækre, danske, varme sommer trækker mig udendørs til hygge med ungerne i hængekøjen, gåture ved Odense Å og vandmelon på terrassen. Det gør mig mindre produktiv ved tastaturet, men ugens blog repræsenterer på ingen måde min indsats i Projekt Fit i ugens løb. Jeg har haft tre rigtig gode træninger og været super aktiv med masser af sved på panden. I uge 9 gik det for alvor op for mig, hvori kvaliteterne ved en personlig træner ligger. Onsdag var min personlige træner Mya Yrr Sveinrunardottir. Hvem der bare hed Mya Yrr Sveinrunardottir og i udtalelsen kunne rulle på r´et som islændinge nu kan, og som efter min mening slår det spanske ”rulle-r” – som jeg egentlig også er ret vild med – med flere længder.
[envira-gallery id=”5621″]
Mya er fantastisk. Hun er lige så stærk og smuk som Islands imponerende, spektakulære og vilde natur, og så er hun den bedste wing man, man kan få, når man vil i form og kæmper med sine 3 x squat eller bænkpres. Det vidner følgende samtale mellem Mya og mig om, som for frk. Sveinrunardottir sikkert er en helt almindelig dag på kontoret. Vi befinder os i 3. omgang af de 25 armstrækninger og mine arme er slatne som vådt wienerbrød. Jeg tager den første armstrækning og mærker, at jeg er nødt til at have en eksplicit aftale med Mya for at gennemføre:
Mig: Mya, jeg er død. Jeg er nødt til at lave en aftale med dig om de sidste armstrækninger.
Mya: Ok.
Mig: Jeg laver 5 på tæerne og 15 på knæene.
Mya: Nej.
Mig: Nej?
Mya: 10 på tæerne og 15 på knæene. Som i de andre runder.
Mig: Hva´?
Mya: Jo
Mig: Bicth
Mya: Hahaha, I don´t care. Er dit mål ikke at lave 25 på tæerne?
Mig: Jo.
Mya: Ok, så kører vi 10 på tæerne og 15 på knæene. Kom så…
Fy for den, hvor jeg hader, at jeg ikke bare kan lave en aftale og gøre gærdet lidt lavere, men den gik ikke. 23, 24, 25. Jeg klarede det. Ok, Mya, tak! Du er en engel. Du holdt fast og var irriterende på den gode måde, så jeg nåede de 25 armstrækninger og dermed et par stykker flere, end jeg havde lavet, hvis du ikke havde været der.