Så har jeg løbet min sidste tur inden den helt lange på søndag, selvfølgelig med udgangspunkt fra Sloth’et, og i rigtig godt selskab.
Det føles rigtig godt at Carsten Drud er kommet ind til os, han har sgu’ styr på det der løbe-shit Det skulle han selvfølgelig også gerne have, med det CV han kan præstere… Han er en Ironman og Skiinstruktør flere steder i Europa kombineret med 8 års undervisning i Golf m.m. på Oure Idrætshøjskole, uddannelse af Skiinstruktører for Den danske Skiskole. Nårh ja – og så lige 6 mdr. i USA som træner for en professionel golfspiller… but who’s counting?
Men som bekendt er Fyn det bedste sted i verden, og tænk, vi har åbenbart også de kønneste piger
Alt det er jo meget imponerende, men jeg skal bare bruge ham til fri leg med løbesko og helst blive klar til at løbe ned af bakke til maj. Og vi starter så med en Marathon på søndag. Min første…
Vi har talt forberedelserne i dagene op til løbet igennem, og lagt helt konkrete planer for hvad jeg skal spise, træne (og især IKKE træne) hvor meget jeg skal veje på løbsdagen og hvilket tempo jeg skal løbe i. Ja, du læste rigtigt – jeg har lige været en tur omkring min kostplan igen og har pillet 3 kg af min kropsvægt.
Det er der selvfølgelig en god grund til – og det er jo ikke fordi der sidder en muffindelle på toppen af mine løbetights, slet slet ikke!! Men min vægt har noget at sige i forhold til den belastning jeg udsætter min krop for – og især min hofte – på den distance. Og så giver det et psykisk overskud, at jeg føler mig ”lettere” når jeg løber, selvom jeg nu forventer at de sidste 10 km bliver uendeligt tunge uanset hvad
Minus 3 kg – Done.
Så skal jeg have kulhydrater i kroppen igen. ”Men nu er jeg bare ikke særlig god til Gluten…” siger jeg til Carsten og tænker at han kommer frem med et alternativ. Men nej, der kommer bare det helt rigtige svar, at hvis jeg ikke er så god til at spise den slags, skal jeg bare begynde 3 dage før… for så kan min mave nå at vende sig til det igen. JO TAK – det rumler – og jeg skal gerne have styr på mine toiletbesøg inden søndag. Har løbet en Halvmarathon med dårlig mave, det tror jeg ikke jeg gider igen.
Der er også lagt mineraler og salte i tabletform ind + magnesiumpiller. Tilladt doping, siger jeg bare…
Bulgur/pasta 2 gange om dagen – Jeg er i gang.
Træning – hvor meget? Jeg løb min sidste lange tur i søndags, en god tur i solskin og skøn natur. Det brede smil var fremme… og så har denne uge ellers budt på en 5 km i tirsdags og en luntetur med Carsten i dag. Intet andet. ”Du er jo klar, Joan” siger Carsten og smiler lidt. Og ja – om jeg så løb om kap med Usain Bolt, vil det ikke ændre på formen. Det er mere mentalt jeg skal hjælpes lidt på vej. Og så skal jeg helst starte med helt friske ben… de er friske, Carsten og jeg har testet dem i dag!
Lunte-Truntes uge – Done.
Dagens træning med Carsten foregik selvfølgelig i løbesko, men det handlede ikke om teknikker, hvor hurtigt og hvor langt, men om alt det der foregår oppe i mit hoved før løbet. Det kan vi sagtens snakke om mens vi løber For som alle andre der snakker om løb, er jeg meget fokuseret på, hvilken tid jeg gerne vil gennemføre på… men helt rigtigt set, så er det slet ikke det jeg skal tænke på her. Jeg skal GENNEMFØRE – løbende, vel at bemærke – en Marathon. Denne gang handler det om distancen, om at mærke min krop og min reaktion og vigtigst af alt: Første gang skal det være en god oplevelse (som man siger…)
Derfor er tempoet for race sat pænt ned. Langt lavere end jeg plejer at løbe… I sidste uge var vi enige om at jeg skulle følge ballon-pigen med 6:00 som tempo, og det var lidt et kompromis. Vi har talt turen igennem, (især toiletbesøg ) og talt om, hvor mine pejlepunkter for ”kroppens tilstand” er, hvornår jeg må sætte tempoet op hvis jeg føler, jeg har overskud til det. Carsten smiler lidt når han snakker om at sætte tempoet op, og her skal jeg nok kende ham lidt bedre før jeg ved hvad det betyder… men det kommer. Eller også ved jeg det helt instinktivt på søndag omkring kl. 15 I dag reviderede vi planen, og aftalte at jeg skulle lægge mig op ad ballonen på 6:10 – og give mig tid til at nyde det. Og så tænker jeg sådan helt skråsikkert, at ”så må jeg jo bare indhente 6:00 ballon-bunny’en på de sidste 10 km”. Hmmmm…
Tempo: 6:10 (eller mindre…)
Vi har snakket om at være nervøs, om det pres jeg ligger på mig selv fordi det er et vigtigt delmål i min helt store plan, og om, at jeg ikke skal sammenligne mig med andre løbere. Jeg skal holde mig til den plan vi har lagt. Han har pillet ALT ELEKTRONIK af mig – jeps, det bliver naked running – og jeg skal kun følge efter ballonen og lytte til den musik jeg har samlet på min nye playliste. Min VINDER-playliste… Og vejret…? Tja, det kan jeg ikke gøre noget ved. Så det bekymrer jeg mig ikke om, jeg klæder mig bare på efter det.
Der kommer mange flere Marathon hvor jeg kan have fokus på alt det andet lir og få noget brugbart ud af det. Masser … især hvis den første tur ligger godt i maven.
Er det en smule vanvittig når jeg gennem al nervøsiteten alligevel kan mærke, at jeg glæder mig lidt?