Jeg hedder Jesper og jeg er en glad mand – glad for mit liv, min familie, mit arbejde og MAD! I virkeligheden er jeg nok lidt for glad for mad. Jeg er uddannet kok, men har ikke arbejdet bag kødgryderne i mange år – i dag arbejder jeg med forretningsudvikling og er partner i en virksomhed, som laver udstyr til storkøkken.

Så mit liv er generelt fyldt med dejlige ting, men når jeg kigger ned ad mig selv så kan jeg godt se, at det på nogle punkter er fyldt med noget, der er lidt for godt – nemlig maden, som jeg nok er lidt for glad for. Egentlig tror jeg ikke man kan være for glad for mad! Men det er nok gået fra ”lidt men godt” til ”meget og dejligt”.

Jeg har gennem årene fået dét, som jeg synes var nogle gode principper – nogle ordsprog, som ligesom kunne være nogle gode retningslinjer for maden i mit liv; ”rigeligt med smør”, ”alt under 400 gram er pålæg” og ”spis til du revner, stop i lommen hvad du levner”. Dem blev der altid grinet af, så det var en dejlig tid med dem, fyldt med fulde maver og smil på læberne. Jeg har aldrig rigtig haft perfekte madvaner. Jeg er dårlig til at spise morgenmad, frokost foregår tit på farten, aftensmaden hvor jeg spiser for hurtigt og for meget, og så nok lidt mad eller slik om aftenen til at kompensere for manglen i løbet af dagen.

Nu ser jeg så tilbage og kan erkende, at det ikke længere er mig, der har magten over mine madvalg. Det er simpelthen min krop som har magten – let og elegant har jeg skubbet fornuften ud på et sidespor. Når der skal vælges mad, så er min krop god til at tage styringen; den er god til at vælge noget med sukker, fedt og sprød kant – og det smager jo også dejligt! Men det gør en nyskrællet gulerod, et frisk æble eller et sprødt stykke knækbrød også.

Tidligere har jeg trænet ret meget. Jeg har løbet, spillet fodbold, dyrket mortionsboksning og spinning. Dengang var det faktisk som om løbeskoene kunne binde sig selv. Når jeg kom hjem, så var det naturligt at tage løbetøjet på og få noget frisk luft, og følelsen bagefter gav mere energi, end jeg havde brugt på turen. Sådan er det overhovedet ikke i dag! I dag mangler energien til løbeturen – helt fra jeg begynder at tænke på mine løbesko til jeg har turen overstået – faktisk føler jeg mig smadret i flere dage efter turen, så det er blevet ret nemt at overtale mig selv til at lade være med at tage løbeskoene frem!

Men nu skal det være SLUT! Jeg vil have magten tilbage – bolden skal tilbage på min banehalvdel og det skal være mig, som lægger taktikken og bestemmer spillestilen. Jeg vil være cheftræner for min krop og mit sind, så jeg kan komme tilbage til et aktivt liv. Jeg vil vise, at bare fordi at holdet har manglet vinderinstinkt og handlekraft, så kan vi sagtens komme tilbage og spille med om mesterskabet – og det her mesterskab skal være i min liga, så det passer til mit liv og min hverdag!

Jeg siger gerne, at jeg har et mantra der hedder; ”åben, ærlig og direkte”, når det handler om min person. Men erkender nu, at det eneste jeg ikke har været overfor mig selv er åben, ærlig og direkte – for så havde jeg aldrig ladet min krop forfalde sådan her. Det vil jeg begynde på nu, og samtidig vil jeg tage gode gamle Asbjørn Riis´ ordsprog til mig; ”hold dig i form, spis sundt og tro på dig selv – YYAAHHH!!!” Det skal i virkelighed være et af grundprincipperne i livet, så nu er det også på listen.

Derfor er Projekt Fit vigtigt for mig. Det er chancen for at få styr på mine kostvaner, gang i træningen og mærke sejrens sødme igen!

SÅ LAD OS KOMME I GANG! 😊