Om Os

Fie og Jesper, kærester igennem 11 år. Jesper har datter, Nanna på 16 år, en engageret Grand Prix gymnast som pt går på Vejstrup Efterskole. Sammen har vi Frederik på 9 år og Mathilde på 6 år. Frederik går til fodbold i OKS, hvor Jesper er træner. Mathilde går til Grand Prix Gym i Munkebjerg Gymnastikforening, hvor Fie er i bestyrelsen.

Jesper er 42 år, har altid været en meget aktiv sportsmand, både med håndbold, fodbold, tennis og diverse andre sportsgrene. Men knæskade i begge knæ satte en stopper for dette og de sidste 15 år har det kun været spinning, cykling på landeveje og styrketræning. Men så kom trænerjobbet ind og nu er det slet ingen træning. Humøret og energi er dalet og lunten er blevet kort, hovedpine ugentligt og træt af krop og manglende motion.
Til daglig er Jesper salgskonsulent ved United Drinks (GaJol og FISK), hvilket betyder ca. 70.000 km i bilen om året og svært at få den gode madpakke med. Ugentlige ture til den tyske grænse, hvor der er dejligt mange fristelser at tage med hjem til ”hyggen”.
Jesper vil gerne have motionen ind som en fast del af hverdagen igen og have styr på mængden af mad der indtages. Jesper madvaner er generelt ikke så usunde, men det er mængderne, der er for store, hvilket har gjort at vægten siger knap 90 kg nu. Det skal der laves om på NU!

Fie er 33 år, har spillet håndbold stort set hele livet, har også haft nogle år med fodbold. Fitnesscenter blev det til efter Mathilde kom til verden og hverdagen udfordrede de skemalagte kampe og træningstider. Men det blev hurtigt tilsidesat og bestyrelsesarbejdet i ungernes gymnastikforening blev tilvalgt.
Til daglig suser Fie til Fredericia, hvor hun er Supply Chain Manager i en mindre virksomhed, PKI Supply A/S. Her er det ikke kun 37 timer og transporten men også ekstra timer og rejser.
Fies kost har hele livet været meget simpel og ordet kræsen er tit blevet anvendt, med rette! Det har gjort at hun bare lader være med at spise hvis det bliver for besværligt eller omverdenen kommentere. OG SÅ når hun er kommet hjem i vante omgivelser og hvor der er masser af simpel, usund og nem mad, så er der blevet proppet i hovedet. Fie har især et ønske om at ændre sine kostvaner, som hidtil godt kunne bestå af kun 1-2 måltider om dagen og så selvfølgelig alle de der små snacks i løbet af dagen, som kage og slik på kontoret og alt det derhjemme i skabet. Disse vaner har gjort at dunken altid har været oppustet og Mathilde har bildt pædagogerne ind at hun skulle være storesøster ! Det slutter lige nu…

Hvad vil vi gerne opnå med ProjektFIT og hvorfor gør vi det sammen?
Vi vil gerne ændre vores fastgroede rutiner og lære at prioritere anderledes. Claus har allerede efter første møde stillet kritiske spørgsmål til vores nuværende livsstil og med hans viden, erfaring og rådgivning er vi bevidst om hvor vi skal sætte ind for at nå vores mål og ikke mindst – hvorfor vil vi nå vores mål?
Vi gør det sammen alene af den årsag – SAMMEN ER VI STÆRKERE. Vi ved godt at dette projekt vil kræve blod, sved og tårer og presse vores familieliv, men lige nu vil det presse vores familieliv mere at lade være! Ungerne er hoppet helt med på vognen og vil også have karry-ristet blomkål og spidskålspandekager – mon det bare er nyhedens interesse 🙂

Vores mål med at offentliggøre hele denne proces igennem ProjektFIT er at vise andre børnefamilier med en travl hverdag at der er mulighed for at leve sundt og ”pleje sig selv” samtidig med den hektiske logistik.

Vi er stensikre på at med dette projekt, vil vi også kunne videreføre de sunde vaner til vores børn og give dem lyst til at holde sig sunde og aktive – og ikke mindst at man godt kan HYGGE uden at putte usunde ting i hovedet.

Førbilleder

Regnskabet – Fie

DatoHøjdeVægtFedtprocentFedtmasseMuskelmasseBodyageBrystmålTaljemålHoftemålArmmålBenmål
30-09-2019161 cm63,60 kg29,10 %18,50 kg42,80 kg30 år87,00 cm84,00 cm105,00 cm26,00 cm51,00 cm
16-10-2019161 cm61,80 kg25,70 %15,90 kg43,60 kg23 år84,00 cm78,00 cm102,00 cm27,00 cm51,00 cm
31-10-2019161 cm60,30 kg23,90 %14,40 kg43,60 kg20 år82,00 cm74,00 cm99,00 cm26,00 cm51,00 cm
13-11-2019161 cm59,40 kg22,70 %13,50 kg43,60 kg18 år81,00 cm70,00 cm97,00 cm25,00 cm50,00 cm
28-11-2019161 cm58,20 kg21,80 %12,70 kg43,20 kg18 år85,00 cm69,00 cm94,00 cm26,00 cm51,00 cm
12-12-2019161 cm56,50 kg20,20 %11,40 kg42,80 kg18 år78,00 cm66,00 cm93,00 cm25,00 cm50,00 cm
03-01-2020161 cm56,20 kg19,90 %11,20 kg42,70 kg18 år82,00 cm72,00 cm93,00 cm26,00 cm48,00 cm
17-01-2020161 cm54,70 kg15,40 %8,40 kg43,90 kg18 år76,00 cm66,00 cm91,00 cm25,00 cm48,00 cm

Regnskabet – Jesper

DatoHøjdeVægtFedtprocentFedtmasseMuskelmasseBodyageBrystmålTaljemålHoftemålArmmålBenmål
30-09-2019179 cm88,10 kg21,80 %19,20 kg65,50 kg41 år104,00 cm96,00 cm112,00 cm32,00 cm58,00 cm
16-10-2019179 cm84,90 kg19,80 %16,80 kg64,70 kg35 år102,00 cm86,00 cm107,00 cm31,00 cm59,00 cm
31-10-2019179 cm83,90 kg16,20 %13,60 kg66,80 kg27 år101,00 cm84,00 cm104,00 cm31,00 cm57,00 cm
13-11-2019179 cm82,10 kg15,90 %13,10 kg65,60 kg27 år101,00 cm84,00 cm103,00 cm31,00 cm55,00 cm
28-11-2019179 cm80,00 kg12,80 %10,20 kg66,30 kg27 år100,00 cm81,00 cm102,00 cm30,50 cm57,00 cm
12-12-2019179 cm79,60 kg12,00 %9,60 kg66,50 kg27 år100,00 cm81,00 cm100,00 cm31,00 cm57,00 cm
03-01-2020179 cm80,20 kg12,80 %10,30 kg66,40 kg27 år100,00 cm80,00 cm102,00 cm31,00 cm56,00 cm
17-01-2020179 cm74,70 kg11,10 %8,30 kg63,10 kg27 år98,00 cm77,00 cm97,00 cm30,00 cm53,00 cm

Tests – Fie

DatoKonditest – 500m roningPlankeWall-sit
26/09/20192:03 min1:50 min1:50 min
17/01/20201:55 min3:27 min5:20 min

Tests – Jesper

DatoKonditest – 500m roningPlankeWall-sit
26/09/20191:52 min1:10 min2:43 min
17/01/20201:39 min2:00 min3:10 min

Videodagbog

Resultatet

For vores vedkommende er projektet først lige startet, men det er PROJEKT LIVSSTIL. Nu er vi der hvor vi gerne vil være både vægtmæssigt, udseendemæssigt og ikke mindst overskuds- og energimæssigt. Vi skal nu finde os rigtig tilrette i vi vores nye hverdag, som indeholder træning og sund kost og hygge på en helt anden måde end før. Vi er så dybt taknemmelige over at have været en del af ClausSloth’s ProjektFIT, det er det bedste der er sket for familien Hauge Bachmann.

De første 2-3 uger var super hårde, den nye kostplan var svær, det tog meget længere tid at tilberede mad end at købe ude eller spise færdige snacks. De mange måltider om dagen krævede planlægning og forberedelse. Men efter vi så havde kommet os over hvor hårdt vi synes det var, så var det jo faktisk nogle mega lækre måltider vi pludselig fik – farverige og mættende. Måltiderne blev på en helt anden måde end vi har været vant til. Fie kunne faktisk ikke spise alle de kalorier den ellers stramme kostplan sagde. Projektet skulle jo stå sin prøve med en masse julefrokoster, fødselsdage, jul, ferie og nytår, fristelserne var store og vi opdagede pludselig også hvordan den danske julemåned ikke har ret mange sunde alternativer. Men én af de mange gode ting som Claus har lært os, er HVORFOR. Hvorfor er vi sammen til jul, fødselsdage, fester mv.? Det er jo faktisk for at være sammen… Derfor prøvede vi at tage til en julefrokost uden at drikke alkohol eller grovæde af julebuffeten, det var sgu en super sjov og festlig aften alligevel, både med dans og højt humør til midt på natten. Det bedst var at vågne om dagen efter med en skøn følelse i kroppen, ingen tømmermænd, ingen dårlig samvittighed, ingen oppustethed eller rysteture og have overskud til børnene. -I skulle prøve det 😊

Igennem forløbet har vi begge da også faldt i og grov-ædt chips (Fie) og slik (Jesper) men dét der skete bagefter, det er dét vi tager med os. Var 15 min chips-lykkelig det værd at man ikke havde det godt med sig selv i hverdagen, at det var svært at føle sig tilpas i tøjet, at huden var bumset, energien kom i bølger og det samme med det manglende overskud. NEJ SGU DA…
Hvis det nu kun var 15 min chips-lykke en sjælden gang, ville det heller ikke være så galt, men så er der jo også fredags-kanelsnegls-lykken og den voldsomt store spise-ude-lykke og vi kunne blive ved.

Så fik vi styr på kosten, hvordan dælen fik sådan en travl børnefamilie som os så tid til at træne? Faktisk på samme måde som med kosten, de første 2-3 uger var hårde, det krævede planlægning og vedholdenhed, men SAMMEN gjorde vi det.  Børnene har været med i hele forløbet og vi har snakket, vist og inddraget dem i det. Derfor har de også følt at de var en del af projektet – nogle gange lidt for meget, som når én af os tog et stykke slik og kommentaren faldt prompte ”har I helt glemt ClausSloth?”
Træningen er blevet en fast del af familien og nu er vi der hvor vi faktisk ikke kan undvære motion og nyder at svinge forbi Sloth’et og lave nogle af alle de udfordrende og gode øvelser vi har lært i forløbet. Det er også blevet til familie-løbeture og cykelture for børnene mens Fie løb, det er en helt anden måde at være sammen på end ved at sidde foran tv’et.

Manges kommentarer i opstarten af ProjektFIT var – ”I skal da ikke tabe jer”. Men når man kan reducere dunken med 18 cm, så tyder det altså på at der har været for meget og forkert indtag, Fie gik rundt med den daglige oppustethed og følte sig aldrig tilpas i tøj. Men den fornemmelse er nu helt væk og den nye livsstil er bare så meget bedre på stort set alle parametre.

Jesper led før projektet meget af hovedpine og ondt i ryg/lænd, men efter vi gik i gang med ProjektFIT har han stort set ikke taget en smertestillende pille. Det er bare nogle af alle de sidegevinster der har været ved projektet og nogle af dem som har betydet allermest for nye og bedre vores hverdag.

#PROJEKTFIT har været en fantastisk rejse, som næsten er gået for stærkt. Vi kommer til at savne de to ugentlige træningssessioner med Claus, som prikker til os, stiller kritiske spørgsmål og ikke mindst støtter, guider og vejleder os igennem træningen. Men vi fortsætter, så vi har aftalt med Claus at han holder os i hånden det næste halve år, for det er her projektet for alvor skal stå sin prøvelse.

Det har været vigtigt for os at vise omverden at det er en livsstilændring og ikke bare et forløb som nu er slut. Men især vil vi gerne lægge vægt på at alt er lettere når man gør det sammen. SAMMEN har været vores måde at gennemføre dette projekt på. Vi har lige præcist vidst hvad den anden mente når tingene var hårde og trælse, men også kunne ride på den energifyldte bølge sammen. VI ER BARE STÆRKERE SAMMEN.

Læs alt om vores pakkeløsninger.

Du kan også nå dine mål.

Vi tilbyder vores pakkeløsninger som individuelle og fælles forløb med en varighed fra 8 uger og op til 16 uger med personlig træning fra 2 x om ugen til 4 x om ugen.

Læs alt om vores pakkeløsninger.