Koordinering, planlægning, koordinering og planlægning. Det er alle børnefamiliers hverdag. I mit tilfælde er det også dét, der har været min største udfordring; Hvem skal trille tur med lille Johanna, når jeg træner? Hvordan laver vi maden derhjemme, så jeg følger projektets kostplan, men så resten af familien også synes, det er sjovt? Er min krop klar til styrketræning 9 uger efter fødsel? Hvilke maveøvelser kan jeg lave nu? I den første uge af Projekt Fit er der blevet brugt masser af tid på at få lagt startbrikkerne. Mere tid end hvad jeg lige havde regnet med, men jeg har også fået øjnene op for, at mit netværk er så stort, som jeg gør det til.

Johanna skal ikke med til min træning, da 55 minutters træning med en personlig træner er ret intenst, så derfor har hun langt bedre af at sove i barnevognen, men det kræver et benhårdt koordineringsarbejde fra min side med babysittere. Mine træningstider er mandag eftermiddag samt onsdag og torsdag formiddag. Jeg er så heldig, at min søde mor altid hjælper mig en dag om ugen med praktiske gøremål (Gudskelov at bedsteforældre vil hjælpe travle børnefamilier), så onsdagen får jeg hurtigt tjekket af. Mandagene kommer til at påvirke hele familien, fordi Heino vil have alle ungerne efter arbejde og samtidig står midt i madlavningen. Derfor tager Heino og jeg hurtigt den beslutning, at få Lea, Heinos tidligere elev fra gymnasiet, til at hjælpe os. Lea var her sidste mandag, og jeg kan mærke, at det bliver godt. Pigen er udstyret med et musiktalent, udgiver snart sin første EP og kommer med et frisk pust til ungernes hverdag, som helt sikkert vil se op til en, der kan spille andet end mors “Mester Jakob” og “Stille nu” på keyboarded.

Så langt så godt. Nu sidder jeg med torsdag tilbage. What to do… Mine søde svigerforældre kan jeg altid trække på, men for 55 min. i 12 uger? Argh, det er lige groft nok tænker jeg, de træder helt sikkert til ved sygdom o.lign. Pludselig kommer jeg i tanker om en nabo længere nede af gaden, der til sidste vejfest nævner, at vi bare skal sige til, hvis vi har brug for pasning, og hun understreger, at hun mener det. Jeg kender hende ikke, jeg hilser kun på hende, når jeg går forbi. Jeg tager mod til mig og går ned og ringer på døren: ”Hej Tove, jeg har tænkt på det, du sagde til sidste vejfest. Jeg vil høre, om du har lyst til at trille en tur med Johanna hver torsdag formiddag, da jeg skal være med i et projekt om at komme i form?” Og selvfølgelig siger Tove ja. Ja til at gå tur med Johanna, forkæle hende og pusse nusse om hende. Tove glæder sig faktisk helt vildt!
Da jeg går fra Toves varme lænestol tænker jeg fire ting; 1) Lige her er det faktisk en fordel, at Johanna ikke er større, 2) Projekt Fit har foræret mine unger en reservebedste, 3) Fedt Irene, at du turde! Dit netværk bliver så stort, som du selv gør det til og 4) Du kunne godt have valgt en anden dag at banke på Toves dør end lige netop på hendes fødselsdag 😉

Tove skal have mere end fødselsdagsblomster, når dette forløb er slut.

Nu er startbrikkerne lagt, der skal nok opstå udfordringer og kaotiske tilstande undervejs, men som man siger “Godt begyndt er halvt fuldendt.”