Om Mig

Julen faldt tidligt i 2016

Den 23. februar ansøgte jeg sammen med 400 andre om at deltage i Projekt FIT hos Claus Sloth. Den 13. marts fik jeg årets hidtil bedste nyhed – jeg var sluppet igennem nåleøjet og blev tilbudt en af de 6 pladser i Projekt FIT

Kort om Jacob Askham-Christensen

Jeg har lige rundet de 35 år, er gift med en skøn kvinde der lever et aktivt liv med både yoga og stand up paddling. Sammen har vi to dejlige børn i henholdsvis skole og børnehave. Jeg har egentligt altid haft en aktiv tilgang til livet. Herunder også sportsligt, ikke ud fra et bevidst ønske om at være i god form men ”bare” fordi jeg fik det godt af det. Sammenholdet i fodboldklubben og som løbemakker gav mig mere end bare plus på konditionskontoen. Den aktive livsstil blev dog tidligt udfordret af hverdagen med to små børn samt en færddiggjort ph.d., der nok gav gode ansættelser hos store konsulenthuse men som også betød at arbejdsdagene blev længere, fritidsinteresserne forsvandt og jeg befandt mig oftere på et hotelværelse med Red Bull og rullekebab end hos min familie. Hverken min krop eller mit sind kunne holde til det liv på den lange bane og efter en årrække i overhalingsbanen endte jeg med en stresssygemelding.

Nu èt år efter er jeg stadig påvirket af sygemeldingen selvom jeg forlængst er blevet raskmeldt. For kroppen husker spidsbelastningen og det skaber en udfordring for mig i forhold til at genopdage mig selv som et aktivt menneske. Men jeg VIL så gerne! Jeg trænger til at genfinde min krops styrke og mærke det naturlige rush af endorfiner. Jeg trænger til at finde mig igen.

Hvad er mit mål?

Kort sagt vil jeg være den bedste udgave af mig selv. For det er jeg ikke nu og en stor del af grunden skal findes i min stresssygemelding. Jeg lærte mig selv at ignorere kroppens signaler og jeg er sikker på at Projekt FIT er den rette arena for mig til at genvinde min styrke, lære at lytte og respektere min krops signaler samt at prioritere MIG i en hverdag hvor alle hiver og flår i en. Mit mål med at deltage i Projekt FIT er med andre ord, at genvinde energi, overskud og glæde i hverdagen.

Regnskabet

Alle målinger er foretaget på Tanita MC-780

ÅrgangHøjde cm.Vægt kg.Fedt %Muskler kg.Bodyage alderTaljemål cm.Benmål Cm.Armmål Cm.Hoftemål Cm.Brystmål Cm.Øvre taljemål Cm.
27.05.2016198117673126120815630979287
29.04.201619811767212.160.920805830959687
13.04.201619811767211.461.32082.356.53096.79593
29.03.201619811767111.56020805629959085

Blog

Uge 12: Claus Sloth, personlig træner eller erhvervsrådgiver?

juli 3rd, 2016|

Kære læser
Sidste uge aftalte vi, at denne uge skulle være bedre end den foregående. På mange måder blev det en uge, hvor rigtigt mange ting faldt i hak. Udover 4 fremragende træningssessioner – ja, du læste rigtigt, jeg skrev 4. Normalt træner jeg kun 3 gange om ugen, men denne uge var træningspassene bare så fede, at jeg ikke kun lade være med presse en ekstra session ind i ugens program. Noget af det bedste ved træningssessionerne er i øvrigt, at trænerne hos Claussloth er meget mere end bare eksperter i personlig træning – de er hele mennesker fyldt med livserfaring. Claus har for eksempel dyb indsigt og stor erfaring med opstart og drift af selvstændig virksomhed. For én som mig, der netop har startet konsulenthuset Pro Grege Consulting, er det ekstremt fedt at ens træner også er erhvervsrådgiver ? Jeg ved ikke om det skyldes Claus Sloths gode råd, men Pro Grege er kommet exceptionelt godt fra land – tak for hjælpen Claus ?

Uge 11: Stress er noget l…

juni 26th, 2016|

Kære læser

De af jer der har prøvet at være nede med flaget med stress ved, at det desværre ikke er noget, der ikke er overstået i løbet af nul komma fem 🙁 En psykolog sagde på et tidspunkt til mig, at det værste man kan gøre som stressramt er at flytte – fedt når man som os ikke kun er flyttet, men også er flyttet i et håndværkertilbud 🙁 Lige nu er der fuld knald på renoveringen og livet har ganske enkelt været sjovere end det er lige nu. Mere konkret har jeg på det seneste haft nogle dage, hvor jeg ikke orker noget som helst 🙁 Når man kombinerer det med en datter der har været forbi både lægen og sygehuset i den forgangne uge, så har det desværre betydet, at jeg har trænet for lidt og heller ikke fået fulgt kostplanen til punkt og prikke – selvom jeg jo godt ved, at det er det jeg har brug for 🙁

I en bog om stresshåndtering læste jeg i øvrigt, at det tager lige lang tid at komme back in business, som det tager at grave sig ned i en stress-sygemelding. Det tror jeg på 🙁

Nå, men nok tristesse at afslutte weekenden på – lad os aftale, at den kommende uge bliver god 😉

Uge 10: God overkrop = fed sidegevinst

juni 13th, 2016|

Kære læser
Sidste uge fik du en længere lettere følelsesladet beretning om, hvor meget røv det kan være at være nede med nakken med stress, og herunder hvor lidt energi og overskud man har. Som jeg dog også skrev, så synes jeg umiddelbart det går den rigtige vej for tiden, og det er ingen hemmelig at det rigtig meget skyldes sund kost og motion. Med andre ord er mit liv stille og roligt blevet bedre og bedre i løbet af tiden i Projekt Fit. Selvom der stadig er dårlige dage undervejs, så er der ingen tvivl om, at det at bruge energi giver energi og overskud i hverdagen.
Derudover påpegede min hustru forleden en rigtig fed sidegevinst ved min deltagelsen i Projekt Fit. Som hun sagde: ”Du har fået en meget flottere overkrop.” Hvem vil ikke godt se godt ud for deres partner 🙂

NICE 🙂

9. uge: Magi – eller ”bare” sund kost og motion

maj 29th, 2016|

Mit mål med projekt fit er, at få mere energi og overskud i hverdagen. I denne uge, vil jeg forsøge at beskrive hvordan mit liv var før projektet og hvordan mit liv er nu. Så kan du selv vurdere effekten af 9 uger med kostplan og 3 ugentlige træninger hos Claus Sloth.

Livet før projekt fit:
Da jeg startede i projekt fit var jeg energi- og overskudsmæssigt helt i kulkælderen. Vi var lige flyttet i et håndværkertilbud. Umiddelbart efter overtagelsen havde jeg mistet mit job – og som følge heraf også overskuddet til at renovere håndværkertilbuddet. Nogle dage orkede jeg faktisk ikke andet end at stå op, få ungerne sendt afsted i skole og børnehave og derefter kravle hjem under dyne og stene Netflix indtil de skulle hentes igen. Der var selvfølgelig også gode dage ind i mellem – der var bare enormt få af dem – det var som om, at jeg bare aldrig var rigtigt glad Humørikonet frown

Livet efter 9 uger i projekt fit:
Jeg har fået styr på vores håndværkertilbud. Huset ligner mindre og mindre en ruin og mere og mere et hus som man reelt kan bo i. Jeg har fået et nyt job, hvor jeg har aftalt at jeg til frem til sommerferien arbejder 20 timer om ugen og efter sommerferien går op på 25 timer om ugen. Deltidsjobbet giver mig tid og overskud til at være der for min hustru, der netop har fået et krævende lederjob, og ikke mindst så giver det mig tid og overskud til børnene. Nu pacificeres de ikke længere hele tiden med en iPad, fordi jeg ikke har overskud til at lave noget fornuftigt med dem. Nu spiller vi spil sammen, læser, griner og har det sjovt. Min energi og mit overskud kan selvfølgelig stadig svinge op og ned, men det er generelt markant højere end det har været i flere år. Det er som om jeg med et trylleslag er blevet et gladere menneske med mere energi og overskud. Er det mon magi, eller kunne det skyldes 9 uger på kostplan og 3 ugentlige træninger hos Claus Sloth?

Uge 8 – Nyt job = dårligt nyt for træningen

maj 22nd, 2016|

Ottende uge blev på mange måder meget speciel. Claus Sloth havde fået det første barn, hvilket betød selvtræning mandag og fredag.

Samtidig startede jeg nyt job. Den kombination var på ingen måder optimal for min træning – det er alt for let at springe over når der ikke står en personlig træner og venter – træningen mandag og fredag blev derfor droppet til fordel for det nye job!

Lidt selvdisciplin har jeg dog, hvilket betød, at jeg måtte træne både lørdag og søndag for at nå ugens tre træningspas. Det tåbelige i denne sammenhæng er, at jeg altid har det bedre efter træning end før – så der er virkelig ingen fornuftige grunde til at springe det over. Læren fra denne uge er altså, at det at der står en personlig træner og venter på én, er super vigtigt…

Uge 7 – Damage, damage control og godt vejr

maj 15th, 2016|

I projektets syvende uge fik jeg en mindre forstrækning i ryggen i ugens første træningssession. I den forbindelse fik jeg gode råd og vejledning i forhold til nogle udstrækningsøvelser, der kunne afhjælpe problemet. Øvelserne hjalp hurtigt – rart at arbejde med et professionelt setup som Claussloth.
Ugens anden træning bød i øvrigt på exceptionelt godt vejr. I den forbindelse var en del af træningen flyttet uden for. Super ide at flytte dele af træningen udenfor når vejret er til det

Læs alt om vores pakkeløsninger.

Du kan også nå dine mål.

Vi tilbyder vores pakkeløsninger som individuelle og fælles forløb med en varighed fra 8 uger og op til 16 uger med personlig træning fra 2 x om ugen til 4 x om ugen.

Læs alt om vores pakkeløsninger.